Jeg er ret vild med udtrykket ”at hamstre”, fordi man tydeligt kan se det for sig. Den lille gnaver med kinderne fulde af forråd, der fylder så meget, at den ikke kan bruge sin mund til noget som helst andet. For os mennesker er det som regel irrationelt at hamstre. Og det går næsten altid ud over andre, der kommer til at mangle endnu mere. Jesus understreger det ved at sammenligne os med fugle, der finder, hvad de har brug for fra dag til dag, som Gud sørgede for sit folk med Manna fra himlen i ørkenen. Den, der gemmer til natten, gemmer som bekendt til katten.
Samler vi til os, fordi vi er bange for at lide nød? Eller er det bare blevet en dårlig vane at sikre sig i alle ender og kanter? Jeg har gået og funderet lidt over salme 23: ”Herren er min hyrde, jeg lider ingen nød.” Betyder det, at forfatteren, kong David, aldrig manglede noget? Det tyder hans liv ikke på, selvom han var privilegeret på mange områder, sådan som vi er det i dag. ”Hvad nød er dér, hvor du er nær” synger vi i en dansk salme.
Forsvinder nøden, når vi tror på Gud? Mangler vi så aldrig noget? Eller hvordan skal vi forstå det? Min søster Noomi, der lige er blevet mor, sagde for nyligt noget klogt. Man skal holde op med at drømme om et liv uden noget, der gør ondt. For der vil altid være et eller andet, vi skal kæmpe med, mens vi lever på jorden, som vi kender den. Når vi anerkender den præmis, kan vi bedre tage imod det gode fra livet og fra Gud.
Måske hænger vores lyst til at hamstre sammen med ønsket om lykke - forstået som aldrig at komme til at lide nød. Men det er bare ikke vejen til at komme nøden til livs. For vores kinder og kældre og konti er slet ikke store nok til at få bugt med nøden i verden. Kun med Herren som hyrde og hans hjælp, møder nøden sin overmand. Og han vil bære vores nød sammen med os, for at vi, i hans kraft, kan bære og afhjælpe andres nød.
Hvad nød er dér, hvor du er nær? Umiddelbart den samme nød. Men vi lider ikke under den på samme måde, for den kan ikke tage livet fra os. Måske det magelige og tilsyneladende sikre liv. Men ikke det liv, hvor Herren salver os med olie og leder os ad rette stier til sit hus, hvor vi skal bo for evigt. Jod kan ikke redde os fra undergangen. Det kan tro på Jesus. Vi burde hamstre ord om nødens overvinder, når vi frygter for fremtiden. Og måske lære nogle af dem udenad. Salme 23 eller salme 52 i salmebogen ”Du Herre Krist”, kunne være et par steder at begynde med at hamstre.
