Gudstjeneste

Forside Frivillighed
Gudstjeneste

Gudstjenestekoordinatoren – eller GK'eren – er den person, der koordinerer samspillet mellem alle aktører under gudstjenesten. Som GK'er er du med i planlægningen af gudstjenesten og i dagene op til gudstjenesten kommunikerer du med præsten og de frivillige, der er involveret.

Ud over at være nøgleperson bag kulisserne, er GK'eren vært for gudstjenesten og medvirker på forskellig måde, fx ved at byde velkommen fra scenen, ved at læse søndagens bibeltekster og ved at bede kirkebønnen sammen med præsten.

Kontakt: Mette Thorsager / gk@aarhusbykirke.dk

Den rytmiske lovsang ved gudstjenesterne er et af Aarhus Bykirkes særpræg. For os som menighed har det stor betydning, at vi igennem sangen kan udtrykke vores bøn, tak og tilbedelse til Gud, og vi er beriget med en række lovsangsbands, der på skift leder lovsangen i kirken.

Har du lyst til at være med i et band som musiker eller sanger? Eller er I allerede et band, som kunne have lyst til at spille ved gudstjenesterne? Så tøv ikke med at kontakte os. Vi har altid plads til flere, der vil løfte lovsangen.

Kontakt: Andreas Nørgaard / lovsang@aarhusbykirke.dk

En central del af gudstjenesterne i Aarhus Bykirke er, at vi samles til nadver og modtager Jesu legeme og blod gennem brød og vin. I nadverteamet er du med til at uddele brød og vin under gudstjenesten.

Som nadverleder sørger du for, at der er brød i uddelingskurvene og vin i karaflerne inden gudstjenesten. Samtidig koordinerer du, at der er nadverhjælpere til at være med til uddelingen.

Kontakt: Mette Hestbech / nadver@aarhusbykirke.dk

Bøn er en afgørende del af kirkens liv, og under hver gudstjeneste er der mulighed for, at man kan bevæge sig ned bagerst i kirkesalen og sammen med en person fra menigheden bede for konkrete forhold. Som forbeder er du en af dem, der stiller sig til rådighed for at bede sammen med – og for — et andet menneske.

Forbønsteamet dækker gudstjenesterne ind med 1-2 forbedere ved hver tjeneste. Derudover stiller teamet sig med mellemrum til rådighed ved andre arrangementer i kirken.

Kontakt: Mathias Holk Stoltenberg / forbon@aarhusbykirke.dk

I Aarhus Bykirke øver vi os i godt værtskab – og her spiller velkomst-teamet en central rolle. Som velkommer medvirker du til, at folk føler sig godt hjemme i kirken. Du står ved hoveddøren og byder alle, der kommer til gudstjenesten, velkommen i kirke. Og efter gudstjenesten møder personer, der måtte have spørgsmål til gudstjenesten, fællesskaberne, arrangementerne eller andet i relation til kirken og ikke mindst hjælper til med at folk føler sig godt hjemme i kirken.

Kontakt: Henriette Ejsing / velkomst@aarhusbykirke.dk 

Caféteamet brænder for fællesskabet i kirken og står for kirkekaffe/café i forbindelse med begge gudstjenester, både kl. 10 og 12:30. Derudover står vi en gang imellem for café i forbindelse med andre arrangementer, fx lovsangsaftener og friluftsgudstjenester.
 
At være frivillig i caféteamet er en nem og hyggelig måde at være frivillig i kirken på. Der er de basale ting i kirken (kaffe, småkager osv.), så det kræver ikke meget andet end at brygge kaffen og sætte småkager frem (eller hjemmebag, hvis man har lyst til at forkæle kirken lidt ekstra… ;-) ). Vi er altid to frivillige sammen om at stå for det. 

I caféteamet er vi med til at give vores menighed et rum til at lære nye mennesker at kende, men vi får også selv rigtig god mulighed for at lære nye at kende – både i teamet og uden for teamet. Så det kan også være en måde at få nye venner i kirken :-)

Lyder det som noget for dig? Så skal du være mere end velkommen!

Kontakt: Lisa Enevoldsen / cafe@aarhusbykirke.dk 

Af og til inviterer vi til kirkefrokost efter formiddagsgudstjenesten. Det er en alletiders mulighed for at møde hinanden og snakke lidt længere tid sammen på kryds og tværs af menigheden. Og så serveres der selvfølgelig lækker mad - både lune og kolde retter.

Som del af kirkefrokostteamet er du med i en af de grupper, der skiftevis forbereder kirkefrokosten.

Kontakt: Lars Lassen / larslassen@gmail.com

Skærmteamet sørger for, at der er indhold på storskærmen under gudstjenesterne. Vi står for at sætte slides op i EasyWorship på forhånd – og for selve afviklingen undervejs.

Kontakt: Jan Lodahl Hansen / skaerm@aarhusbykirke.dk

I lydteamet styrer vi lyden på præst, band og andre medvirkende ved gudstjenester og andre arrangementer i kirken. Vi mødes med bandet til lydprøve inden arrangementet og sørger ellers for, at alle får en god lydmæssig oplevelse undervejs.

Hvis du har lyst til at være med i teamet, men har kun begrænset erfaring med mixeren, giver vi dig en god introduktion og står på sidelinjen, de første gange du styrer lyd, så du hurtigt er klar til at stå på egne ben.

Kontakt: Kristian Rahbek / lyd@aarhusbykirke.dk

I livestream-teamet står vi for at søndagens første gudstjeneste bliver livestreamet til Facebook. Opgaven består af at tænde livestream, og at skifte mellem forudindstillede kameraindstillinger under gudstjenesten.

Opgaven kræver ikke erfaring på forhånd, og kan hurtigt læres. Man er kun frivillig til én gudstjeneste om søndagen. Det kræver at man møder ca. 45 min før gudstjenestens start.

Kontakt: Jakob Medom / livestream@aarhusbykirke.dk

Udsmykningen i kirkesalen skaber stemning og taler til sanserne. I udsmykningsteamet pynter vi alterbordet og rummet i øvrigt med blomster, og ved højtiderne gør vi noget særligt ud af udsmykningen i hele huset.

Har du sans for de visuelle i kirkens rum, er udsmykningsteamet stedet for dig!

Kontakt: Ann Sophie Rønne Andersen / udsmykning@aarhusbykirke.dk