Teolog fra Aarhus Universitet 2008, født på Bornholm i 1977, boet i Midtjylland siden 1980.
Har fem børn med Frida og bor i et lille rækkehus i Aarhus N.
Spiller fodbold, trompet og skak og er glad for bøger, kunst og især spillefilm. Hygger mig også med at skrive både sjove og seriøse sange. Er optaget af den gode fortælling og den gode samtale.
Jeg sad derhjemme og nød min helt præstationsfrie mandag, mens jeg kiggede i den nyeste bog af Carsten Hjort Pedersen, der hedder Ethvert menneske er en halvø. Og pludselig gav det endnu bedre mening at sidde der på sofaen med benene oppe og nyde hvilen og stilheden. Uden at tænke på alt det, jeg kunne have gjort.
For en af overskrifterne ramte mig på den gode måde: Vi skal præstere, ikke for at få værdi, men fordi vi har værdi. Hvor har vi brug for flere værdifulde præstationer! Og lur mig, om ikke de fleste af dem springer ud af stilheden i sofaen!
Er det ikke netop, når vi tænker lidt større om os selv og de fællesskaber, vi er en del af, at vi får mod til at melde os på banen? Måske kombineret med en opfordring til at steppe op og gøre vores bedste for andres skyld. Ikke for at bevise vores værdi, men fordi vi er værdifulde for Gud og for fællesskabet før vi byder ind med det, vi kan.
Sat på spidsen. Selv fosteret, spædbarnet, den syge, den stressramte og den handicappede er en gave til fællesskabet, fordi de ved deres blotte tilstedeværelse minder os andre om, at her gør man sig ikke fortjent til at være ved at præstere.
En kvinde der smed sine småmønter i tempelblokken bliver rost af Jesus for at give det, hun havde, fordi hun gav alt. Og den privilegerede Paulus der var i fuld gang med at skabe sin karriere, blev mødt af den samme Jesus, fordi han skulle lære at præstere, fordi han allerede var elsket.
Vi kan alle være med til at give, fordi vi er en gave til fællesskabet allerede før vi finder ud af hvor og hvordan, vi skal bidrage. Tænk stort om din frivillige indsats og hold øjne og ører åbne for, hvor der er brug for dit engagement. Når vi frivilligt investerer i fællesskaber, genererer vi værdi, fordi andre kan se og mærke, at de er værd at bruge tid og penge på.
Der er en dyb tilfredsstillelse ved at gøre et godt stykke arbejde og præstere noget for så bagefter at lægge sig træt, men tilfreds på sofaen, efter at have ydet en stor fysisk, mental eller åndelig indsats.
Især når vi husker det, som Thomas Sjödin siger så befriende og sandt: ”Du behøver ikke at slå til. Det er nok, at du er til. Alt ud over det er bonus.”
Bloggen skrives på skift af præster og andre skribenter tilknyttet Aarhus Bykirke. Det enkelte indlæg er udtryk for skribentens egen holdning.
