Sommer – med eller uden glæde

Sørine Gotfredsen har i en af sine bøger et udtryk, som lyder: ”konsekvensløst tidsfordriv”.

Det udtryk forbinder jeg for mit vedkommende meget med ferie. Denne dejlige tid, hvor man kan lade time for time og dag for dag trille afsted uden konsekvenser for ret meget andet end velbehag for en selv og ens nærmeste.

På den måde kan der være noget næsten paradisisk over ferie, når den er allerbedst. Man er lige midt i nuets lys og lykke. Hverdagens konstante påmindelse om forsømmelser og forpligtelser er pakket helt væk. Man er i en lille forsmag af den himmelske frihed og fred, hvor al pligtfølelse ophører, og al fortrydelse er en saga blot.

Omvendt kan det konsekvensløse tidsfordriv også bringe én ind i en egoistisk nydelsesboble, hvor man er sig selv og sine nærmeste mere end nok. Det ligger altid lige om hjørnet for os i det jordisk paradisiske. Vores jordiske paradis befinder sig på en knivsæg, hvor det så let som ingenting falder ned i egoismens grøft. Fordi vi jo aldrig i dette liv, selv i den lykkeligste tilstand, er fri for vores grundegoistiske natur.

I øvrigt kan det også være, at sommeren for en del af jer læsere slet ikke banker på med lysende, forlokkende ferieudsigter. Det kan være, at lige netop denne sommer byder på helt andre ting. Presset økonomisk situation, som kræver arbejde, sygdom som lige netop har meldt sig med livstruende alvor, ægteskabelig krise som kalder på helt andre ting end fælles ferieglæde osv.

Til os alle sammen, sommerglade og ikke-sommerglade, vil jeg gerne give et skriftsted, som jeg har gået og memoreret på i nogle uger, og som sætter sig igennem på tværs af alle tilstande, lige fra egoistisk konsekvensløst tidsfordriv til trøstesløs fortvivlelse og alt derimellem:

"Vor Herre Jesus Kristus og Gud, vor Fader, som har elsket os og i sin nåde givet os evig trøst og godt håb, han trøste jeres hjerter og styrke jer til alt godt i gerning og i ord!" (2 Thess 2,16-17)