Bogen er skrevet af en englænder, Rebecca McLaughlin: Den nye bekendelse – livtag med fem
sekulære sandheder. Hun skriver med stor faglig viden (hun har en teologisk grad og en ph.d. i
engelsk litteratur) - og med en række konkrete, bevægende menneske-eksempler. Bl.a. hende
selv, som gennem alle år har haft lesbiske følelser og ikke desto mindre er lykkelig gift med en
mand, med hvem hun har tre børn.
Med stærk indsigt i både tidens stemmer og Evighedens stemme udviser hun en
bemærkelsesværdig lydhørhed for det, der rører sig i tiden, sammen med Biblens klare stemme.
Hun balancerer forbilledligt mellem tydelige bibelske udsagn og samtidens og fortidens altid
tumultariske livsretninger og ideologier. Hun fejer ikke alle ”nutidens sekulære sandheder” af
bordet. Tværtimod påpeger hun overbevisende, hvordan der er dele af disse sandheder, som vi
netop som kristne mere end nogen andre må have sans for. Og i den sammenhæng udpensler
hun, hvordan kristne og kirker i både nutid og fortid er gået helt galt i byen med påstande om
bibelske sandheder.
Hun understreger, at kristendommen ikke tilbyder letkøbte løsninger, men derimod har noget dybt
befriende for alle – singler, homoseksuelle, transkønnede, mennesker i vanskelige ægteskaber –
som forbundet med Gud får del i en helt anden, varig, holdbar kærlighed på tværs af og gennem
alt og alle.
Hun henviser til flere skønne eksempler på mennesker, der har valgt hendes vej. Bl.a. en ældre
præst, som hun deltog i en paneldebat med på et studiested. De blev bedt om at sige, hvad de ville
fortælle deres 18-årige jeg, hvis de fik muligheden. Præsten havde efter de mange år stadig
samme homoseksuelle følelser som McLaughlin, og ville gerne fortælle sit 18-årige jeg, ”hvor godt
og fuld af kærlighed hans liv ikke desto mindre ville blive”.
Hun påpeger hele vejen gennem bogen, hvordan de bibelske, kristne grundsandheder er den
eneste bærbare, troværdige vej for den menneskelighed, man hele tiden ønsker at opnå. Som hun
siger: Sekulære mennesker ”bygger deres overbevisning på en uforankret tro, idet de (måske uden
at være klar over det) klamrer sig til en række kristne overbevisninger”.
Bogen er en kæmpegave til alle os, der oplever, at vi befinder os i en udfordrende situation, fordi vi
ønsker at fastholde og åbent vedkende os den etiske Bibel-grundlinje.
Vi er klar over, at der i dette ligger en særlig udfordring i vores samtid, som kort sagt handler om
den relativistiske, postmoderne kultur, hvor sandheden dybest set kommer fra det
menneskelige subjekt. Dét sætter sit tydelige præg i kirkelig sammenhæng, hvor kristendom i
mange sammenhænge gøres til et ”ta-selv-bord”, hvor enhver kan tage det af kristendommen, som
passer ham eller hende.
Mange af os er ikke med på det hold, f.eks. i Aarhus Bykirke. Vi vil gerne fastholde ”hele bordet”,
hele den bibelske grundsandhed, inkl. etik. Og vi ønsker at gøre det med både ”åben favn og fast
bryst” – med vidåben dør ind i kirken for mennesker med alle slags livs- og trosholdninger og -
praksis, sammen med frimodig udfoldelse af bibelsk etik.
Rebecca McLaughlins bog er en gave til os. Den giver os både indsigt og frimodighed til at holde
ved og holde ud.
Henrik Højlund
