Påskens lange og mangeartede timer

Skærtorsdag er præget af uro og rastløshed. Vi ved, hvad der venter, og forsøger at indstille os på det, men kan ikke rigtig. Vi kigger på timeglasset, der langsomt rinder ud. Nu er Jesus i haven, hvor han nærmest i slowmotion betragter Judas forråde ham. Han drikker den sidste tår af vinen. Tænk, at det er den sidste tår på denne jord.

Langfredag er mørkets og voldens dag. Lysene på alteret er væk. Ingen siger noget. Dagslyset i Jerusalem er diset og distanceret. Jesus bekræfter med sin stilhed for Pilatus, at han er Messias. Hvert skridt på vejen mod Golgata gør ondt, men Faderen giver ham styrke til at gå. De har ret, dem der siger, at han har frelst andre, men ikke kan frelse sig selv. Valget stod mellem os og ham.

Påskelørdag er pause. Der må handles i butikker – hvis de da må holde åbent. Husk nu mundbind. Men inden du tager det på: Træk vejret dybt ind. For snart skal der jubles højt …

Kristus er opstanden! Ingen ved, hvad der skete i nat. Gik Jesus til højre eller venstre, da han i al ubemærkethed forlod graven? Han må have været sulten. Sulten på livet. Det evige liv, som han med sin død og forunderlige genoplivning har skænket os. En dag skal jeg gå den samme vej – ind i og ud af en grav. Jeg ved ikke, hvornår jeg har drukket mit sidste glas vin. Men når jeg drikker et påskedag, ved jeg, hvem det minder mig om.

Anden påskedag. En helligdag, hvor vi sunder os oven på verdenshistoriens vigtigste begivenhed.

Det blev mit sidste blogindlæg. Tak for spaltepladsen. Håber, vi ses snart.