Mange mener med rette, at vores tidsregnings første halvtreds år er den mest afgørende og omtalte historiske periode for hele den frie vestlige verden. Man er fri til at mene, hvad man vil om Jesus Kristus. Men at skubbe ham til side som en myte er ikke en sagligt begrundet mulighed.
Og jeg vil sige præcis det samme om Muhammed. Det gode spørgsmål er, om de var, hvad de påstod. Henholdsvis gudsprofet eller Guds søn. Begge satte de aftryk på jorden og i menneskers liv. Og frem for deres ord, må det være deres handlinger, vi bedømmer dem på. Muhammed dræbte tusindvis, mens Jesus ifølge flere samstemmende øjenvidner helbredte mange. At smide historiske personer i den store kasse med myter fjerner os fra de historiske fakta og i sidste ende fra virkeligheden.
Mere end nogensinde før oplever vi, at der bliver lagt fordomme, mytelag og konspirationer ned over historien. Alligevel kunne jeg ikke lade være med at glæde mig over, at amerikanske videnskabsfolk igen åbner muligheden for, at der måske findes UFO’er. Altså noget vi ikke kan forklare, fordi det kommer fra en anden verden.
Måske er det netop den ydmyghed og åbenhed, jeg også efterlyser i omtalen af Jesus, der blev kaldt Kristus. For kom han fra en anden verden med så meget liv, at vi højst har smagt nogle dråber af det her på vores jord, så er den såkaldte myte om menneskehedens overlevelse ved at følge ham nok alligevel noget tættere på os, end drømmen om et liv på Mars.
