Livet består af korte horisonter

Måske har du også lige nu en horisont i dit liv. Hvis du er i gang med en uddannelse og ikke helt ved, hvilke muligheder der byder sig, når du engang er færdig. Hvis du står foran en familieforøgelse, der vil vende op og ned på mange ting. Eller hvis børnene snart flytter hjemmefra. Måske er du et sted i livet, hvor du synes, at du har nået alle horisonterne og begynder at tænke mere og mere på den sidste horisont i dette liv, døden.

Nogle horisonter kigger vi frem mod med frygt. Andre glæder vi os til at nå.

Uanset hvilken horisont du kigger frem mod i dit liv lige nu, og uanset om du gør det med forventningsglæde eller ængstelse, vil jeg komme med to overvejelser, som du kan tænke over.

1: Hvis du synes, at din nuværende livsfase er træls og bare skal overstås, har du nok en horisont i fremtiden, du ser frem mod og tænker: Når bare jeg når derhen, så bliver det bedre. Og det gør det måske også. Men pas på, at du ikke overser de muligheder og gode ting, der er her og nu, fordi du forventer noget bedre i fremtiden. I pandemiens verden svarer det til, at vi hele tiden tænker: ”Vi skal bare lige hen til udgangen af næste måned, så kan vi leve livet igen”. For blot at finde ud af, at næste måned også har sine udfordringer.

2: Vær taknemmelig for hver dag og for det, du får givet. Også selvom det nogle dage kan synes af lidt. I pandemiens verden: Sig tak for de fire personer, du har lov at mødes med. Også selvom du glæder dig til at kunne mødes med flere. Sæt pris på den halve times gudstjeneste uden sang, selvom du glæder dig til fællessang i kirken, som fylder rummet fra gulv til loft og fra balkon til alter.