I en video fra “Lad os tale om tro” taler Alex Vanopslagh og Frederik Vad sammen om det at være troende, være kristen, være på vandring i tro, eller hvilket ord de nu vælger at sætte på det. De siger meget interessant, men særligt en ting bed sig fast. De siger, at når man er barn af 90’erne, så er man vokset op med den der “er du kristen, er du idiot”. Jeg er barn af 90’erne, og jeg kan godt genkende det, de siger. Jeg er kristen, og jeg var også kristen som barn, og jeg kunne godt føle mig anderledes og nogle gange udenfor, fordi jeg var kristen. Jeg stod stærkt ved det, og så det nok mest som mit martyrium, i stedet for min stolthed. Jeg fik alle de dumme spørgsmål om det at være kristen og kom nok med lige så dumme svar. Først da jeg kom i gymnasiet mødte jeg mennesker, som ikke tænkte, at fordi jeg var kristen, var jeg idiot. Der fik jeg også dumme spørgsmål, men jeg fik også oprigtige spørgsmål og min tro blev vist interesse, fordi det var en del af mig som person. Jeg opdagede, at man ikke behøver at være udenfor, fordi man er kristen, men man kan være en del af fællesskabet og vores samfund, og at min tro kunne have en naturlig plads der.
Jeg har de seneste par måneder været meget optaget af hele kampagnen “Lad os tale om tro” og for mig personligt kulminerer det hele, når vi d. 20. november inviterer 1588 mennesker ind i musikhuset til at høre andres samtale om tro og selv prøve at tale om tro. I arbejdsgruppen har vi talt om, hvem vi mon tror har købt billetterne. Vi har hele tiden haft et håb om, at nogen uden kirkelig baggrund vil dukke op og tale om tro, men vi ved også, at kirkerne bag arrangementet alle har et stort bagland, som helt sikkert også vil sidde i salen denne aften. Men har vi fra kirkerne overhovedet noget at lære? Skal vi bare lade os underholde og klappe i hænderne af kendte danskere, som er kommet over på vores side i ‘klub kristen’? Næh, det tænker jeg faktisk ikke. Jeg tror, at vi har en enorm vigtig opgave i at lære at tale om vores tro med stolthed og naturlighed ud i de fællesskaber, vi er en del af - ud i det samfund, som vi er en del af. Det er der, at ‘klub kristen’ giver allermest mening, når vi møder hinanden, fyldes på og minder hinanden om, at vores liv leves uden for kirkens dør, og det er der, at vi skal vise vores tro og tage samtalen om tro i vores fællesskaber.
Når kampagnen nu ruller, så er det også for at fortælle alle os, som er kristne, at der er mange mennesker omkring os, som har spørgsmål om tro, og som gør sig eksistentielle tanker, men som savner nogen at tale med om det. Alle os, der går med eksistentielle tanker, er faktisk slet ikke så få endda. Vi er en tredjedel af alle danskere, som gerne vil snakke mere om det, så lad os gå ud og tale om tro. Og måske er der endnu flere, som har lyst til at blive en del af samtalen, når først vi begynder at tale højt om det.
