For nogle år tilbage var jeg nede på Aarhus Katedralskole for at fortælle om det at være ung og kristen i en religionstime. Jeg underviste ud fra Lukasevangeliets beretning om de to røvere på korset.
Imens jeg gennemgik, hvad det betyder, at Jesus lover røveren fra nabokorset paradis, afbryder underviseren mig (som meget tydeligt var i pædagogikum), da han aner muligheden for at repetere med klassen. ”Og det er jo fordi vi har med Gud i nyt testamente at gøre, som er god. Hvordan var Gud i Bibelens gamle testamente?”
Klassen slynger ord som ”ond”, ”frygtelig” og ”forfærdelig” ud, hvor læreren begejstret fortsætter min undervisning: ”Nemlig! Hvis det var Gud fra gammelt testamente som blev hængt på korset, så ville han have sagt ZAPP ZAPP og så var røverne væk!”. Den udmelding krævede noget af en kraftanstrengelse for at undgå at tage mig til hovedet. Havde han virkelig gået på universitet i så mange år, og så vidste han så lidt om kristendommen?
Jeg har efterfølgende, desværre, måtte erkende, at han ikke er ene om det.
Jeg talte med en gymnasielærer, som fortalte, at hun havde været nødsaget til at dumpe en elev i religion, fordi han til eksamen blev ved med at kalde den kristne Gud for Mathias (hvis bare han havde læspet en smule, ville han måske have ramt Messias). Eller Anders Breinholt og Søren Malling, som måtte forlade ”Hvem vil være millionær” med 5.000 kr., fordi de troede, det var Moses som holdt bjergprædikenen. Eller noget så simpelt som i Paradise Hotel, hvor en af deltagerne spiser af æblet i hotelhaven, fordi hun var overbevist om, at det da var en god ting… men må forlade programmet. Hun var konfirmeret. Men hun var selvfølgelig også Paradise-deltager.
Kald mig krævende, men jeg vil påstå, at simpel konfirmandundervisning, ja sågar historieundervisning, burde have givet bare en smule kristendomskundskaber i vores kristne land.
Men det er åbenbart ikke tilfældet. Hvorfor?
Såre simpelt: for at en person skal vide noget om kristendommen, skal en anden person fortælle vedkommende om den. Fortæller du? Eller har du omringet dig med personer, som allerede ved meget om kristendommen? – for så ligger problemet et helt andet sted.
Jeg kan blive frustreret over folk, som klager over, at de ikke har en oplevelse af, at der bliver taget hensyn til deres værdier, holdninger og tro både i medier, politik, på arbejdspladsen og i den lokale sportsklub. For jeg tror faktisk, at det ofte skyldes, at disse mennesker ikke ved bedre.
Jesus er det menneske i verdenshistorien som med uden sammenligning har haft størst betydning for verdenshistoriens udvikling. Ingen konger, kejsere, herskere, præsidenter, krige, coronapandemier osv. har haft den samme indvirkning på verdenshistorien som ham. Derfor bør man forholde sig til ham som person. Og muligvis som Gud. Men for at kunne gøre det, må der være nogen, der fortæller om ham. For man ved ikke bedre, når ingen fortæller. Så bliver den Almægtige fornedret til en Gud, som siger ZAPP ZAPP.
Bloggen skrives på skift af præster og andre skribenter tilknyttet Aarhus Bykirke. Det enkelte indlæg er udtryk for skribentens egen holdning.