Når vi sidder der for os selv, kan der komme til at lugte lidt indelukket. Så er der ikke andet for end at åbne for den frie og friske luft. Sådan kan jeg også have det, når hverdagens arbejde og familien kræver min indsats. Så er der ikke andet for end at åbne for den frie og friske luft, som Jesus Kristus lukkede ind i vores verden med sin opstandelse fra de døde.
Lad mig prøve at forklare, hvad jeg mener.
Af og til kan man se et træ, der er blevet helt dækket af en slyngplante. Til sidst får det så lidt lys og luft, at det visner og dør. Det er billede på, hvordan livet ender for os, hvis vi ikke får det lys og den luft, vi har brug for.
Jeg er som menneske lukket om mig selv og mit eget. Indelukket, om man vil. Men jeg er også skabt til at leve i Guds lys og frihed.
Nogle gange kan jeg bilde mig ind, at min familie og min privilegerede hverdag er som slyngplanter, der forsøger at tage livet af mig. Jeg kan endda få den tanke, at Gud selv er som en slyngplante, der lukker mig inde.
Men sagen er, at jeg er indesluttet. Og det er noget helt andet. Ikke omslynget, men omsluttet. Mine muligheder og min familie er gaver. Og den evige Guds ånd blæser sin frihed og sender sit lys ind i mit liv, så jeg ønsker at komme ud af indelukketheden.
Først når det sker, kan jeg se og mærke, at det er mig, der gør familien, livet og Gud til slyngplanter, der kun handler om mig selv. Jeg er i virkeligheden indesluttet af liv og fællesskab og frihed, der får mig til at vokse og løfte armene mod himlen. Som et træ der er plantet i opstandelsens frihed og friske luft.
