I GUDS KLÆDESKAB
Står og ser min silhuet i spejlet,
overvejer, hvad jeg skal ta på,
føler mig lidt ensom og forfejlet,
frygter, hvordan dagen nu vil gå.
Ser et ansigt fuld af skæve streger
rundt om næsen, der er lidt for stor,
tænker på, hvad hele kroppen vejer,
mens jeg skeptisk står en tid og glor.
Må få lagt min hud i rette folder,
male, pynte, til jeg blir tilfreds,
ta mig ud så stilfuld, at det holder,
styrke selvtillid og undgå stress,
dække alle svagheder og laster
med en sikkerhed i stil og tøj,
som en flade uden grimme knaster,
virke velklædt, selvtilfreds og høj.
Mens jeg kæmper, hører jeg en stemme,
som min egen, men med skinger kant,
den vil prøve, kan jeg godt fornemme,
at punktere følelsen, jeg fandt.
Og jeg hører onde undertoner,
som fortæller, at jeg er et nul,
en kopi blandt tusind millioner,
som vil ende livet i et hul.
Da, som i et glimt, ser jeg facaden
smulre væk og helt fortone sig,
ser mig selv som hjemløs midt på gaden
uden noget, der kan skjule mig.
Står der for mig selv og er i krise
med mit tøj og troen på mig selv,
ser mit eget livsprojekt forlise
sammen med min lykke og mit held.
Ud af mørket skyder der en stjerne
som et tegn på noget, jeg har glemt
om den mening med mit liv, jeg gerne
ville ønske ikke var så gemt.
Pludslig ser jeg mange millioner
stjerner lyse kraftigt hver for sig
med et himmelhav af overtoner
om, hvad skaberen har tænkt om mig.
Mens jeg sukker, hører jeg hans stemme
overdøve onde løgnes skam.
Hvad han hvisker, vil jeg aldrig glemme,
at jeg er et elsket barn af ham.
For min bror, der ingen laster havde,
han fik flænset både tøj og hud
for at gøre sine søkend glade
i forsonet fællesskab med Gud.
Ser hans ansigt fuld af dybe furer
og de øjne, som har grædt for mig,
da han mærked undergangens luer
og tog verdens skyld og skam på sig.
Når jeg spejler mig i det, han gjorde,
kan jeg se et billede af Gud
og i mine egne øjne spore
glimt af verdens største stjerneskud.
I Guds klædeskab er jeg en vinder
lige meget, hvordan jeg ser ud,
for min utilstræklighed forsvinder,
når jeg ser mig selv som barn af Gud.
Daniel Søgaard Lind, oktober 2023
