Hvordan holder jeg fast?

Det spørgsmål går gennem marv og ben på så mange af os. Hvorfor skal jeg tro, når jeg ikke kan vide? Er jeg fuld af barnlig naivitet, når jeg sætter mig på knæ og beder til Gud? Og bør jeg ikke bare forholde mig til det jeg kan tage og føle på?

Det er jo fuldstændigt valide spørgsmål, og den agnostiske tankegang, er nok umiddelbart den mest rationelle hvis vi kun opererer ud fra det rationelle. Men dertil hører også menneskets uendelige prætentiøsitet: For du er ikke kun rationel. For det meste, er du det faktisk slet ikke og det kræver en ualmindelig grad af arrogance at bilde sig selv ind at man er det. I dag taler vi konstant om selektionsbias og den ene og tredje og syvende bias. De er uendelige og alle lider af dem. Ligesom vi taler om selektiv hukommelse, som paradoksalt nok, ikke er selektiv. Vores psyke påtvinger simpelthen mindet vores eget twist og så ender vi med at huske den præcist samme situation, helt forskelligt.

Det havde jeg en ganske unik oplevelse af som 16-årig. Det unikke ved hændelsen var, at alle andre huskede og husker situationen som noget helt andet end jeg selv. Jeg var psykotisk på det tidspunkt. Det var i hvert fald det de kaldte det. Jeg var svært medicineret og skulle tale med et hav af psykologer og psykiatere. Den dæmon der eksisterede lige ved siden af mig var dog ganske ligeglad. Psykologi og medicin påvirkede ham slet ikke. Det føltes endda som om han blev stærkere af det.

Det var først da jeg åbnede biblen, og begyndte at folde mine hænder og tale til Gud hver aften, at han forsvandt. Da jeg lod dæmonen vide, at han ingen magt har her. Men jeg var jo psykotisk, og medicinen og terapien virkede. Det vil papiret altid sige, og mit hjerte vil altid vide, at det er løgn. Jeg kan ikke bevise at det er tilfældet og jeg kan ikke overbevise dig med logiske argumenter. Du kan føle det eller lade være.

På samme måde kunne ingen bevise, at da min ven på uforklarlig vis kom ud af bilen efter vi blev ramt af en bus, og hele førersædet hvor han havde siddet lignede en knust plastikkop, så var der noget mere på spil. Det fysisk umulige var på spil men ateisten ville sige, at der findes en videnskabelig forklaring som vi blot ikke forstår endnu. Og det er jo meget muligt, lige så muligt som det er utilfredsstillende og vagt. Der skete et mirakel den dag. Der sker mirakler hver dag.

Men spørgsmålet er: Er Gud?
Spørg dig selv. Men spørg ikke dit intellektuelle selv som bedrager dit hjerte og din sjæl. Den nådesløse intellektuallisering af troen er cancer for mennesket. Jeg føler. Mit hjerte ved. Derfor er Gud. Sådan holder jeg fast.