Hvordan går det med Gud?

Selve intentionen med spørgsmålet er jo egentlig super fin. Jeg ønsker med det spørgsmål at høre, hvordan din relation er med Gud og spejle mig selv i den og lære af den. Så hvorfor overhovedet udfordre det spørgsmål? Jeg oplever, at når jeg selv skal svare på det spørgsmål, bliver det på baggrund af en mavefornemmelse og ofte ridser jeg blot i overfladen af, hvordan det egentlig går med Gud. Måske er du lidt som mig, og kender de her svar: ”jamen i dag har jeg fået læst i min bibel eller bedt, så det går da meget godt med Gud” eller modsat ”jamen i dag har jeg ikke lige fået læst i min bibel eller bedt, så det går ikke så godt med Gud” Som om min relation ene og alene bygger på, om hvorvidt jeg har fået læst og bedt eller ej. Det er godt og vigtigt både at læse i bibelen og bede til Gud, tvivl ikke på det, men hænger min relation til Gud virkelig i den tråd, der hedder læs din bibel, bed din aftenbøn? Min relation med Gud bliver, som jeg oplever det, hurtigt en rutsjebanetur, hvor det hele tiden går op og ned.

Sludder og vrøvl, min relation til Gud er ikke afhængig af, om jeg får læst og bedt eller ej! Min relation til Gud, i hvertfald sådan som jeg forstår den, kan svinge op og ned, så der er egentlig ikke noget forkert i at føle at det går godt den ene dag og dårligt den anden dag. Det er ikke det, jeg er ude på, at påpege med dette indlæg. Derimod ønsker jeg at påpege, at fra Guds side er relationen konstant. Han elsker mig, uanset om jeg oplever hans kærlighed konkret eller ej. Gud er ikke som en rutsjebane, hvis relation til mig går op og ned. Nej, han elsker mig – ja, så meget at han valgte at dø for mig. Lad os i højere grad spørge hinanden ”Er der noget, Gud særligt lægger dig på sinde for tiden?” ”Hvad fylder for tiden i din relation med Gud?” På den måde, tror og håber jeg, at vi kan få en vis dybde i samtalen. På den måde, tror og håber jeg, at vi kan udfordre og opmuntre hinanden og dele, de ting Gud hver især har lagt os på sinde med hinanden. På den måde, tror og håber jeg, at vi kan få lov til at blive mere opmærksomme på, hvad Gud faktisk ligger os på sinde lige nu, end hvordan jeg selv føler min relation med Gud er lige nu.