Selvom jeg ikke længere er ung, kender jeg følelsen. For nylig bad min hustru, Frida, mig om at stille et brætspil op på en hylde. Sagen er, at jeg selv har sat en reol ovenpå et godt to meter højt reolskab i gangen for at få mere plads. Selv hvis man står på en stol, kan man ikke nå helt op. Så jeg måtte hente en lidt højere stol, så jeg helt udstrakt lige akkurat kunne skubbe brætspillet på plads med en basketballhånd. Touch down!
Sådan kan jeg også have det med alle de mange muligheder, vi har for at uddanne, udvikle og realisere os selv i dag. Reolerne er blevet meget højere, og hvis vi strækker os lidt mere, kan vi næsten vælge mellem alt.
Den høje reol kan også være et billede på den generelle indre belastning, der kommer af, at jeg godt kunne gøre det lidt bedre - på alle områder i mit liv. Men jeg kan bare ikke hver gang kravle op for at nå øverste hylde, selvom jeg har en følelse af, at jeg burde. For ingen af os kan naile den hver gang.
Højskoleforstander og eksistensteolog, Christian Hjortkjær, mener ikke, det er alle mulighederne, der presser de unge. Det er, når fortællingen om alle mulighederne ikke svarer til de reelle muligheder for den enkelte, at det medfører skam over - imod alle odds - ikke at lykkes.
Måske har vi bare svært ved at sige, at godt er godt nok. Også i kirken. Fordi vi har så mange muligheder og gerne vil gøre det bedre, ikke bare for vores egen skyld. Noget af det sværeste er at være i en god balance mellem at gøre sit bedste og leve med, at godt er godt nok. Gad vide, om ikke hverdage og hviledage er til for at hjælpe os med at finde den? Og når vi så hviler og slipper anstrengelserne om søndagen, så hører vi i kirken om ham, der har gjort alt godt mellem os og Gud.
Så selvom alt ikke er godt nok i vores liv, er vi allerede elsket. Og på trods af, at vi ikke kan gøre alt godt nok, giver han os altid en bedre mulighed. Der er noget utroligt befriende i at vide, at vi hverken kan eller skal leve op til det kristne ideal. At være som Jesus. For han er uden for kategori. Men hver dag får vi lov til – som tilgivne syndere - at følge efter og lære af ham. Og det er ikke bare godt nok. Der findes ikke nogen bedre måde at leve livet på.
