Hvilket segment hører jeg til i vores lille kirke-samfund?

Måske kan man betragte vores menighed som en miniatureudgave af et civilt samfund. Folk er vidt forskellige, og samtidig er der fællestræk, som vi deler på kryds og tværs. Og når man lægger alle forskellene og fællestrækkene sammen, kan vi så placere os i nogle hovedgrupper, nogle samfundssegmenter. Vi placerer gerne hinanden i segmenter ud fra for eksempel beskæftigelse, alder, civilstatus og geografi.

Om et par uger skifter jeg segment, vil jeg tro. Mine kone er i hvert fald højgravid med vores første barn, en pige. Jeg købte min første pakke bleer i går, og jeg har også malet et puslebord. Så bliver man vel ikke mere klar! Eller hvad? En ting er den her person, som jeg pludselig skal forholde mig til på en ret altomfattende måde. Jeg er en voksen mand på 34, så det kan jeg vel nok klare, bilder jeg mig ind.

Men er jeg klar til at skifte segment i kirken? Er jeg klar til ikke længere at kunne bebrejde »alle børnefamilierne« for, at der ligger madrester og legetøj på kirkegulvet efter en formiddagsgudstjeneste (så slemt er det heller ikke)?

Er jeg klar til at deltage i den procession, der forlader kirken umiddelbart inden prædikenen? Okay, jeg er faktisk lidt nysgerrig efter at finde ud af, hvor i alverden de går hen, og hvad de laver. Hvis der er særlige regler for, hvem der går først ud, og hvem der har vigepligt i denne procession, så fortæl mig det lige.

Nå. Det vigtigste spørgsmål – og mit ærinde, hvis jeg har et – er måske i virkeligheden: Hvordan håndterer vi i vores menighed bedst det faktum, at vi helt naturligt tilhører forskellige segmenter? Er der for eksempel nok kontakt på tværs af segmenterne? Er vi gode nok til at udnytte fordelene ved segmenteringen?

Jeg er ked af, at menighedslejren (forståeligt nok) er aflyst, fordi jeg selv har oplevet lejrene som et sted, hvor det er lettere at mødes på tværs af segmenter. Men jeg håber, at vi i alle mulige andre sammenhænge kan mødes på tværs. Og så vil jeg slutte med at sige, at jeg også tror, det er rigtig sundt og godt, at der er noget, der naturligt placerer os i disse mindre grupper. Forhåbentlig kan det hjælpe nye til at finde sig til rette og lære ligesindede/jævnaldrende/naboer at kende.