Har du plads til den, der mangler en?

I bybusserne i Aarhus sætter de fleste sig kun modvilligt og lidt akavet ved siden af hinanden, når der ikke er flere vinduespladser tilbage. I Aarhus Bykirke vil vi gerne, at det er helt anderledes. Både til gudstjeneste og i de mindre fællesskaber.

En af mine gamle gymnasievenner fortalte mig om, at han var blevet inspireret af amerikanernes frimodighed til at snakke med hinanden, når de møder hinanden eller rejser sammen. Så den indstilling importerede han frimodigt, da han vendte tilbage til Danmark. Og fik mange spændende snakke ud af det.

Selvfølgelig er det helt okay at sidde for sig selv med sine egne tanker – også i Aarhus Bykirke. Men så skal det være selvvalgt og ikke fordi, vi lader være med at sætte os ved siden af dem, vi ikke kender.

Jeg drømmer om, at vi får lyst til at invitere nogen med i byen på cafe eller hjem på mad. Eller måske en vennegruppe får lyst til en tur i parken for at være lidt flere til at hygge og lege.

Der er slet ikke så få i kirken, der allerede gør det. Og hver fredag formiddag er der minigudstjeneste og kaffe og boller for alle, der er så heldige at have en fredag formiddag fri.

En af mine yndlingsberetninger fra Bibelen er fra slutningen af Lukasevangeliet, hvor to ukendte personer oplever, at den opstandne Jesus pludselig følges med dem, mens de går og taler sammen.

Den måske vigtigste grund til, at vi overhovedet eksisterer som kirke er, at vi har brug for at tale sammen om de følgevirkninger, Jesu overraskende opstandelse fra de døde har medført. Tænk hvis de to ikke havde talt sammen på vej hjem - eller ikke havde haft plads til en tredje mand?

Jeg går og ønsker mig, at vi får flere små fællesskaber, der har plads til nye. Og at de grupper, der ikke vil være flere, inviterer nye i kirken med til Alpha eller et andet arrangement i kirken, der altid er åbent for den, der mangler en plads.

For vi vil ikke være som bybusserne, fordi vi tror på, at der er alt for gode perspektiver i at give plads til den, der mangler en!