Glem dig selv

Det er som om, at lockdown og restriktioner giver så utroligt meget tid til os selv og ikke mindst de tanker, der handler om os selv. Det har jeg i hvert fald mærket. Jeg har mærket, hvordan al den tid i min egen lejlighed og i mit eget hoved har givet liv til alle de tanker, der kredser om mig selv. Om mit liv. Om mine valg. Og de tanker er gode at have. Naturligvis. Men de kan også tage overhånd. Fylde for meget. Og jeg er simpelthen ved at være træt af det. Jeg savner at blive forstyrret. Jeg savner at blive forstyrret af mennesker, som minder mig om, at jeg ikke altid er det vigtigste i mit eget liv.

Sommetider har vi brug for at høre, at vi skal have omsorg for os selv. At selvkærlighed er vigtigt. At vi skal passe på os selv. Elske os selv. Men andre gange har vi brug for at høre noget andet. At vi skal glemme os selv lidt. Ikke dermed sagt at vi ikke skal have omsorg for og elske os selv – men bare at vi ska’ glemme os selv lidt.

Og lige nu er netop sådan en tid, hvor jeg har brug for at blive mindet om at glemme mig selv lidt. Det er måske nok derfor, at Glem dig selv af Timothy Keller er den bog, som ligger øverst i bunken af bøger herhjemme lige nu. Jeg elsker, hvordan den bog minder mig om det befriende ved selvforglemmelsen. Og hvordan den minder mig om, at Jesus er den bedste til for alvor at lade mig glemme mig selv. Hvordan Jesus er den bedste til at minde mig om ”ikke at tænke bedre om mig selv eller tænke dårligere om mig selv, men at tænke mindre på mig selv”, som bogen beskriver det.

Jeg tror faktisk, det er noget af det, jeg holder allermest af ved min tro på Jesus. At han er så god til at få mig selv ud af mit eget hoved. At minde mig om hvor mit fokus bør være. Og det har jeg sådan brug for at bede ham om hjælp til – både lige nu i corona-tiden her, men så sandelig også i andre tider. Og det ka’ måske være, at du også har brug for det.