I et af afsnittene har de besøg af Klaus Laursen (præst og manden bag Bibelen Live), som bl.a. fortæller om, hvordan han er særligt inspireret af spørgsmålet: hvad hvis Jesus virkelig mente det, han sagde?” Snakken i podcasten kredsede særligt om, hvordan vores liv, som kristne, forandrer sig radikalt, når vi tager det, Jesus siger bogstaveligt og lever på det. Jeg vil ikke uddybe i detaljer, hvad de snakkede om, men hvis du vil have flere nuancer eller høre mere specifikt, hvad Klaus Laursen fortalte om, kan du jo lige lytte til afsnittet, inden du læser videre. #skudud
Som altid når jeg lytter til Ekkokammeret, gav dette afsnit mig stof til eftertanke. Det satte gang i nogle refleksioner hos mig. På den ene side blev jeg enormt inspireret af Klaus’ måde at tale om Jesus og Bibelen på. Jeg fik virkelig lyst til at tage min bibel frem og læse, hvad Jesus egentlig sagde. Hvad sagde han egentlig om, hvordan jeg skal møde min næste? Hvad sagde han egentlig om dét at samle skatte på jorden? Jeg blev inspireret til at se mere ’ukompliceret’ på det, Jesus siger, og så endda forsøge at leve på det. Forsøge at leve livet på den måde, som Jesus siger, at det er godt at leve det.
Men på den anden side blev jeg også fyldt af en skepsis. Egentlig ikke en skepsis over det, som Klaus sagde – men en skepsis over mig selv. Men kan jeg nu det? Er det muligt for mig at leve så radikalt – uden at være helt udenfor? Jeg er klar over, at det selvfølgelig er muligt at stræbe efter at leve, som Jesus ønsker, men jeg må bare sige, at jeg af og til synes, det kan være så svært i den verden, vi lever i. I den senmoderne, vestlige verden vi lever i, hvor vores kultur gang på gang gør meget af den kristne etik og moral til noget, som er kontraintuitivt. Vores kultur fortæller os, at det er vigtigt at samle os skatte på jorden. At sex og kærlighed er noget vi kan forbruge. At vi selv er herre i eget liv. Der er så mange fortællinger i vores kultur, som gør det kristne liv kontraintuitivt. Og hvad vil jeg sige med det? Jeg vil egentlig bare kaste lys over det, som jeg oplever kan være svært. At det simpelthen bare kan være svært og udfordrende at leve efter, at Jesus faktisk mente den han sagde. At det kan være svært at leve efter det, som Jesus siger, fordi det er så radikalt anderledes fra den verden, jeg lever i. Og det betyder selvfølgelig ikke, at jeg ikke skal forsøge at gøre det bare, fordi det er svært. Men jeg tror, det kan være rart at anerkende, at det da ér svært. Det er svært at leve i verden uden at være af den, som jeg så ofte har hørt, at jeg bør stræbe efter. Det er svært, fordi vi er mennesker, som har lyst til at høre til i den verden, vi er i - og det har jeg lyst til at anerkende. Og så tror jeg i øvrigt på, at der findes en verden, hvor det kristne liv ikke er kontraintuitivt; en verden, hvor vi virkelig hører til. Men det må være en anden snak.
Bloggen skrives på skift af præster og andre skribenter tilknyttet Aarhus Bykirke. Det enkelte indlæg er udtryk for skribentens egen holdning.