Der er ikke nogen krav om et bestemt livssyn og rigtige meninger. Men vi vil gerne skabe rum for at kunne følges ad med vores tro og tvivl i forsøget på at finde mening. Derfor er vi mange, der tænker stort om Bibelen som Guds kærlighedserklæring til mennesket og hans vejledning til det gode liv. Det er intet mindre end en gudsinspireret åbenbaring og det evige livs ord!
Vi er ifølge Bibelen skabt som mand og kvinde i Guds billede (Første Mosebog 1, 27 og Mattæusevangeliet 19,4-6), med det formål, at vi som kristne, med Guds ånds hjælp, formes efter Guds søns billede (Romerbrevet 8, 29). Det betyder blandt andet, at vi tænker stort om det livslange ægteskab mellem mand og kvinde. Og det kan man både som single og gift, skilt og gengift, homoseksuel og heteroseksuel, binær og nonbinær. Jesus var ikke gift, men talte ægteskabet mellem mand og kvinde op som en af de mange gaver, Gud har givet os.
Oprindeligt fandtes der ikke forvirring og smertefulde kampe med at finde ud af sin egen identitet og brudte forhold, som vi kender det i vores verden. Det skal et fællesskab også kunne rumme, mens vi fastholder velsignelsen af det livslange ægteskab og et ønske om at leve efter Guds vilje. Især fordi vi tror på Guds kærlige løfte om at være med os alle dage, indtil genskabelsen af det tabte paradis.
Man må gerne mene noget andet end præsterne og flertallet. For vi ønsker os et fællesskab, hvor vi ser hinanden som mennesker, der er på vej i at finde ind til sandheden om os selv og om Gud. Og den sandhed vil Jesus hjælpe os med at finde, hvis vi giver ham lov til det.
Der findes mange veje til Jesus, men kun én vej til Gud. I mødet med Guds sandhed – Jesus Kristus – finder vi vejen, sandheden og livet – om Gud og om os selv. Det betyder ikke, at alle svar er lige gode og Bibelens vejledning underordnet. Men det giver plads til, at vi alle har lov til at være på vej i at finde tro, identitet og en god måde at leve livet på, mens vi lærer Jesus bedre at kende.
Alle medlemmer i Aarhus Bykirke opfordres til et ansvarligt medlemskab af kirken, der indebærer en åbenhed for og et ønske om at leve livet efter den bibelske vejledning. Når det er særligt udfordrende, vil vi gerne følges ad og give rygdækning i at være på vej. Forandringer og nye erkendelser tager tid og kræver overbærenhed og tålmodighed fra flere sider.
Hvor har vi brug for at kæmpe for den kultur, hvor man - i stedet for at snakke i krogene – stiller velmente og omsorgsfulde spørgsmål til dem, der føler sig udenfor eller anderledes. Gad vide hvordan det ville se ud, hvis vi altid regnede Jesus Kristus som koden til at forstå os selv, hinanden og vores verden – og lod hans liv og vejledning være mønster for vores?
