Dit liv er ikke dit eget

Af Ruben Tambjerg Hoffman, stud. teol. og medlem af Aarhus Bykirke.

”Dit liv er ikke dit eget”. Det er en sætning jeg har gået og mediteret en del over. På mange måder lyder det jo enormt provokerende, og nok især i et så individualiseret samfund som det, vi er en del af, men jeg tror faktisk det kan være en stor befrielse når det går op for én, at livet handler om mere end sig selv.

Livet skal jo helst ikke koste noget. Vi vil jo helst bare modtage alt det gode det har at byde på. Vi vil gerne have en partner, men det skal helst ikke kræve noget af os. Vi vil gerne have børn, men de må ikke begrænse os på nogen måde. Vi vil gerne have venner, men helst sådan nogle der ikke kræver, at man skal gøre alt muligt for at holde kontakten. Vi vil gerne komme i en kirke, men helst sådan en hvor jeg kan blive fyldt op og få set de venner jeg godt kan lide. Vi spørger ofte os selv hvad vi kan få ud af en given relation eller situation, men spørger sjældent os selv: Hvad kan jeg give i denne her sammenhæng?

For i virkeligheden ejer du ikke dit liv, sådan tænker jeg i hvert fald om mit eget. Mit liv tilhører alle dem jeg er i nærheden af. Min kone, min familie, mine venner, mine studiekammerater, min kirke, men også den hjemløse jeg går forbi og manden foran mig i køen i Rema. Jeg er ikke bare herre over mit eget liv. For alle de mennesker som jeg møder og som mit liv er filtret ind med, har jeg et ansvar for at møde og se og spørge mig selv: Har de brug for noget fra mig? Alle mennesker jeg møder holder en lille smule af mit liv i deres hænder, nogle mere end andre. Og jeg holder en lille smule af deres liv i mine to hænder. Mit liv handler ikke kun om hvad der er godt for mig, for mit liv er ikke kun mit eget. Mit liv handler lige så meget, og måske i højere grad, om hvem der har brug for mig. Jeg tror mange vil opfatte det som en helt vildt bebyrdende måde at tænke på, og måske ville syntes, at det kun tyngede dem ned at få sådan noget at vide. Og fair nok, måske er det bare mig. Men for min del har det været en kæmpe befrielse at kigge op fra mit eget navlepilleri om hvad jeg vil udrette og opnå med mit liv, og se på de mennesker omkring mig der har brug for mig og prøve at være noget for dem. Fordi for mig er det et meget mere enkelt og meningsfyldt udgangspunkt, hvor jeg ikke behøver at spekulere så meget, men bare kan gøre hvad der er godt.

Og her må det gerne koste. De mennesker du møder og som har brug for netop dig, kan sagtens være krævende og komme til at koste dig noget. Men det tror jeg faktisk er okay. Mit livs forbillede, Jesus, var helt med på at det at elske nogen gerne må koste noget. Han sagde engang at ”Ingen har større kærlighed end den, der sætter livet til for at redde sine venner” (Joh 15:13 BPH). Og som den bedste ven Jesus nu er, valgte han faktisk at give sit liv for dem han elskede nemlig dig og mig. For Jesus tilhørte hans liv ikke ham selv, hans liv var en gave til alle der ville tage imod ham, og hans kærlighed til dig kostede ham hans liv.

Dit liv er ikke dit eget. Så prøv at kigge op. Måske nogen har brug for dig i dag?