Jeg har, sikkert som mange andre, en eller anden forestilling om, at bøn er mange ord, from indstilling og anstrengelse. Men jeg blev ført i en helt anden retning. Kun et meget enkelt bibelvers, et lys på gulvet og muligheden for at slappe af og slippe alt andet i en time.
Tidligere har jeg smagt lidt på stilhed og gentagelse og det med at mærke kroppen. Det falder mig ikke naturligt. Kroppen er for mig en maskine, jeg kun giver opmærksomhed, når den svigter, gør ondt og skal fikses. Her i det nordlige Europa har vi det nok ikke så afslappet med kroppen.
Men er det kun mig, der ofte helt overser, at vi skabt af både krop og ånd? At åndedrættet er en påmindelse om livet indeni, der via blodet bevæger sig rundt i kroppens yderste dele? Og at vi er skabt af Gud til at henvende os til ham med hele vores krop? Gud formede os af ler og Guds ånd blev blæst ind i os. Vi er skabt af kærlighed, i kærlighed og til kærlighed. Også til kroppen!
Når vi knæler, tegner korset foran os eller løfter hænderne i kirken, mærker vi en lille smule til vores krop. Men at bruge en time på at bede uden egne ord, med et enkelt bibelvers og langsomt blive venner med stilheden, det er det modsatte af krampagtig anstrengelse og mangel på ord.
Jeg vil gerne opfordre alle til at skrue ned for ordene og lade kroppen komme på banen i deres bøn. Måske derhjemme for sig selv, på en gåtur eller sammen med andre, der har opdaget, hvad bøn i bevægelse kan.
For i ham lever vi, ånder vi og er vi
Apostlenes Gerninger 17, 28a
Areopagos inviterer månedligt til Bøn i Bevægelse i Studenternes hus. Næste gang er tirsdag den 5. april kl. 19.30. Der er både deltagere og ledere fra Aarhus Bykirke engageret i fællesskab med andre kirker. Læs mere her.
