Biblen nuancerer min erfaring

For nogle uger siden, inden corona og solskinsvejr, dengang jeg stadig cyklede på arbejde i regnvejr, havde jeg en oplevelse, som jeg har reflekteret en del over siden:

Jeg kiggede ud af vores enorme vinduesparti, hvor jeg kunne se, at det regnede. Jeg tog derfor min mobil frem og tjekkede i min vejrapp, som fortalte mig, at det ikke skulle regne i dag. Dilemma!

Jeg valgte at følge teknologien (jeg læser vel medievidenskab) og tog ikke regntøj på… og mødte derfor gennemblødt op på arbejde. Det var virkelig ikke gennemtænkt... nærmere dybt uintelligent, hvis jeg selv skal sige det.

Hvor ville jeg ønske, at jeg havde lyttet til mine øjne fremfor app’en og taget regntøj på. At jeg handlede efter, hvad jeg erfarede, og ikke efter, hvad jeg læste.

Det har jeg reflekteret en del over siden. For gør dette sig også gældende for det kristne menneske? At vi overser, hvad vi kan erfare i verden, og blindt stoler på en 2000 år gammel bog (aka Biblen).

Måske.

Jeg har tænkt over, om jeg til tider fornægter mine erfaringer for at følge Biblen blindt.

Og mit svar: tjo.. tjah…måske..ish… hmmm [tænkepause] … nej faktisk tværtimod.

Jo mere jeg har tænkt over det, des mere er jeg blevet bekræftet i, at der er forskel på erfaringer, og hvordan man oplever en ting. Der er ting, som jeg ikke kan se i denne verden, men som jeg har en erfaring af. Eksempelvis at solen står op i øst, og at egne prutter lugter bedst. Det er min erfaring af verden. Den kommende påsketid, hvor påskeliljerne viser deres smukke hoveder frem, dét har jeg en erfaring af sker hvert år, selvom jeg ikke kan se dem hele året, så siger min erfaring mig, at jeg kan forvente dem i marts.

Hvad jeg erfarer i verden i disse dage – coronakrise, flygtningelejre, #metoo-skandaler og en fremadstormende højrefløjspopulisme – er erfaringer, jeg egentlig helst vil være foruden. Men hvilken slutning kan jeg drage ud fra disse erfaringer? Jeg tænker, at der er to muligheder: Enten peger min erfaring mig i en agnostisk retning, hvor Gud enten er ond eller bare ikke findes, og Biblen blot er et eskapistisk redskab for det kristne menneske. Eller jeg må indse, at der simpelthen er noget i vejen med den jord, vi er på, den er i stykker, og den har brug for at blive repareret.

Og her er min erfaring, at Gud er den helt rette til reparationsopgaven.

Men hvor har jeg fået denne erfaring fra? Biblen såmænd.

Jeg er ikke blind for mine erfaringer af verden, fordi jeg faktisk tager Biblens ord for gode varer, nej, hvad jeg erfarer i Biblen, giver mig tværtimod en helt anderledes erfaring af verden end de nihilistiske tankemønstre, som kan ramme mit sind.  Biblen nuancerer mine erfaringer.

Jeg håber, at du vil turde begive dig ind Biblen og undersøge, om det blot er noget eskapistisk hurlumhej, som verdensfjerne mennesker gør brug af. For min erfaring er, at du vil blive overrasket.