Daglig leder ansat

Forside Nyheder
Daglig leder ansat

Kære menighed

 

Det er en stor fornøjelse at kunne præsentere jer for den nye daglige leder i Aarhus Bykirke: Sara Friis Børty.

Det er et enigt ansættelsesudvalg, der har valgt Sara til stillingen. Det sker på baggrund af en klar vurdering af, at Sara har rigtigt meget godt at byde ind med til jobbet – såvel kompetencer som personlighed. Vi ser derfor meget frem til samarbejdet med Sara.

Og en stor tak, fordi I har muliggjort ansættelsen af Sara gennem jeres økonomiske bidrag til kirken. Det er et stort privilegie, at vi har fået den mulighed.

Sara får senere lejlighed til at præsentere sig selv, men her får I et par highlights:

  • 31 år gammel
  • Gift og mor til to
  • Uddannet cand.mag i religionsvidenskab
  • Formand i Aarhus StorKFS i studietiden
  • Leder af KFS’ arbejde på Grønland i 4 år
  • Hjemvendt til Aarhus i sommers og nu bosat i Tranbjerg
  • Aktiv i Aarhus Bykirke i studietiden

Sara tiltræder d. 8. november. Og hvad skal hun så lave, når hun er startet?

Alt er ikke fastlagt endnu, da Sara tiltræder i en ny stilling, hvor hun selv får mulighed for at påvirke indholdet. Men en god indikation får man ved at læse i hendes ansættelseskontrakt, hvor de primære arbejds- og ansvarsområder er følgende:

  • Lede stabsarbejdet herunder stabsmøder
  • Være primært bindeled mellem menighedsråd og stab med ansvar for, at beslutninger i menighedsrådet implementeres
  • Drive og udvikle det frivillige liv i kirken, herunder være primær kontakt til kirkens frivillige ledere
  • Medlem af forretningsudvalg og deltager i menighedsrådsmøder
  • Overordnet ansvarlig for kommunikation, logistik og administration

Så altså en stilling med en hel del ledelsesopgaver – bredt i kirken og specifikt relateret til det frivillige arbejde.

Tag godt imod Sara – også meget gerne i forbøn.

På vegne af menighedsrådet

Esben

Sara (1)