“Fang dog rævene,
de små ræve!
De ødelægger vingårdene,
nu vores vingårde står i blomst” (Højsangen 2,15)
Det er fantastisk at leve i ægteskabet med alle velsignelser det medfører, og samtidigt er det noget af det sværeste her i livet. Der kan let snige sig noget farligt og usundt ind i vores parforhold, og derfor er det afgørende, at vi taler med nogen om vores forhold. Det er ikke først vigtigt, når vi føler noget er galt.
Herunder finder du en række ægtepar, som er til rådighed for en samtale med dig. Det er både et tilbud til ægtepar, kærester, og for så vidt også singler. Det er ikke eksperter eller professionelle, men mennesker som har erfaring med at leve med en ægtefælle, at løse konflikter, sexliv, op- og nedture osv. De vil gerne sikre dig/jer et fortroligt rum, hvor der er plads til hvad som helst. Samtalen bliver helt på jeres præmisser, og I bestemmer selv hvad I vil dele, og hvad fokus skal være i samtalen.
Sandheden er, at vi alle er skrøbelige, og at ethvert par må tage sig selv alvorligt, og konstant arbejde på kærligheden.
Kirkens præster er selvfølgelig også til rådighed, og måske har I i forvejen nogen at komme til, når det er nødvendigt. Yderligere henviser vi til Indre Missions familiearbejde: Parat Til Start og Godt Begyndt som kan findes her og Aarhus Kommunes Partjek og PREP Kursus hos Center For Familierådgivning som kan findes her. Det afgørende er, at I sørger for at tale med nogen.
Dorte og Jørgen Knudsen
Sygehjælper og sømandsmissionær
Gift d. 23-04-1988
Fire voksne piger, som alle er flyttet hjemmefra
joergen.bech.knudsen@gmail.com
Ida og Jens Friis
Audiologopæd og instruktør
Gift d. 17-09-2011
To børn
idajensenn@gmail.com
friisphotogmail.com