Tilbud om medvandring
Behovet for at dele tanker og følelser om liv og tro med et andet menneske er noget de allerfleste af os kender til. En ven eller ægtefælle kan ofte imødekomme behovet, eller dele af behovet, men ikke altid hele behovet. Og heller ikke alle har den type ven eller ægtefælle at dele med.
Et svar på behovet kan findes i det, der kaldes medvandring. Medvandring er et sted for åbenhed, nysgerrighed og nærhed i relationen og samtalen, hvor den enkelte oplever sig set, og hvor vi kan spejle os i hinandens liv og erfaringer. Det er en måde at sætte en afklaret ramme op for dette fundamentale, menneskelige behov.
Medvandring starter op med, at man mødes med et andet menneske, laver en klar aftale om, hvor tit man mødes, hvor og hvordan formen på mødet skal være.
Men hvordan finder man så en medvandrer?
Aarhus Bykirke har startet et nyt tilbud op med mulighed for at få en medvandrer. En jævnaldrende eller en ældre – alt efter hvad der måtte ønskes. Vi lover ikke, at vi med det samme kan skaffe en medvandrer, men vi finder en.
Hvis du ønsker at finde en medvandrer, kan du kontakte medvandringskoordinator, Charlotte Aaen Nyborg (se kontaktoplysninger i boksen til højre).
Tak om du i henvendelsen vil skrive:
- lidt om dig selv
- din alder og eventuelt beskæftigelse
- om der eventuelt er noget særligt, du søger i en medvandrer
Medvandringskoordinator
Charlotte Aaen Nyborg:
medvandring@aarhusbykirke.dk
42 19 32 42