Indelukket eller indesluttet

Forside Ressourcer Bloggen
Indelukket eller indesluttet
Daniel Søgaard Lind

Daniel Søgaard Lind

12. april 2021

Jeg har været i selvisolation igen den seneste uge. Og det har fået mig til at tænke lidt mere over det at være lukket inde. Det rammer frihedstrangen og måske også vores identitet, fordi vi bliver afskåret fra mennesker, der betyder noget for os.

Teolog fra Aarhus Universitet 2008, født på Bornholm i 1977, boet i Midtjylland siden 1980.
Har fem børn med Frida og bor i et lille rækkehus i Aarhus N.
Spiller fodbold, trompet og skak og er glad for bøger, kunst og især spillefilm. Hygger mig også med at skrive både sjove og seriøse sange. Er optaget af den gode fortælling og den gode samtale.

Når vi sidder der for os selv, kan der komme til at lugte lidt indelukket. Så er der ikke andet for end at åbne for den frie og friske luft. Sådan kan jeg også have det, når hverdagens arbejde og familien kræver min indsats. Så er der ikke andet for end at åbne for den frie og friske luft, som Jesus Kristus lukkede ind i vores verden med sin opstandelse fra de døde.

Lad mig prøve at forklare, hvad jeg mener.

Af og til kan man se et træ, der er blevet helt dækket af en slyngplante. Til sidst får det så lidt lys og luft, at det visner og dør. Det er billede på, hvordan livet ender for os, hvis vi ikke får det lys og den luft, vi har brug for.

Jeg er som menneske lukket om mig selv og mit eget. Indelukket, om man vil. Men jeg er også skabt til at leve i Guds lys og frihed.

Nogle gange kan jeg bilde mig ind, at min familie og min privilegerede hverdag er som slyngplanter, der forsøger at tage livet af mig. Jeg kan endda få den tanke, at Gud selv er som en slyngplante, der lukker mig inde.

Men sagen er, at jeg er indesluttet. Og det er noget helt andet. Ikke omslynget, men omsluttet. Mine muligheder og min familie er gaver. Og den evige Guds ånd blæser sin frihed og sender sit lys ind i mit liv, så jeg ønsker at komme ud af indelukketheden.

Først når det sker, kan jeg se og mærke, at det er mig, der gør familien, livet og Gud til slyngplanter, der kun handler om mig selv. Jeg er i virkeligheden indesluttet af liv og fællesskab og frihed, der får mig til at vokse og løfte armene mod himlen. Som et træ der er plantet i opstandelsens frihed og friske luft.

 

Før ordet bliver til på min tunge, kender du det fuldt ud, Herre; bagfra og forfra indeslutter du mig, og du lægger din hånd på mig. Det er for underfuldt til, at jeg forstår det, det er så ophøjet, at jeg ikke fatter det.

Fra Salmernes bog, Salme 139, vers 4-6

Bloggen skrives på skift af præster og andre skribenter tilknyttet Aarhus Bykirke. Det enkelte indlæg er udtryk for skribentens egen holdning.