Ny stilling

Forside Om kirken
Ny stilling

Vil du være med at skabe struktur og overblik til gavn for Aarhus Bykirkes menighed? 

Aarhus Bykirke søger en ny deltidsansat menighedskoordinator

Aarhus Bykirke bygger på et stort frivilligt engagement med støtte fra kirkens stab. Vi søger en ny menighedskoordinator, der vil indgå som en naturlig del af staben og spille en central rolle i at sikre et velfungerende sekretariat til gavn for menighedens liv.

Dit daglige arbejde vil primært være af administrativ karakter, men du vil også være en vigtig medspiller i at koordinere og udarbejde kirkens aktiviteter. Aarhus Bykirke er præget af en flad ledelsesstruktur med kort vej fra idé til udførelse. Her kommer du til at fungere som en nøgleperson, der vil bidrage til at skabe struktur og overblik i den daglige administration og ledelse i samspil med staben og menighedsrådet. 

Som medarbejder i Aarhus Bykirke skal du først og fremmest brænde for vores formål: At kalde til personlig tro og efterfølgelse af Jesus Kristus og til ansvarligt medlemskab af kirken. Desuden skal du kunne se dig selv i følgende:

Arbejdsområder:

    -  Daglig administration og sekretariatsfunktion
    -  Håndtering af medlemsdatabase
    -  Daglig kassererfunktion samt en del af økonomiteamet
    -  Administration af bogføringssystem (e-conomic) samt MobilePay-løsning
    -  Koordinering og udarbejdelse af aktiviteter sammen med staben 

Vi forventer, at du:

    -   Brænder for aktivt trosliv og engagement i menigheden
    -   Er punktlig og detaljeorienteret
    -   Har erfaring med administration
    -   Taler naturligt og ligefremt med alle typer mennesker
    -   Har drive og kan gå foran, når det er nødvendigt
    -   Er en teamplayer, som spiller andre gode

Om os

Aarhus Bykirke er en etableret, men ung menighed, som tæller ca. 400 voksne medlemmer, fortrinsvis i alderen 20-40 år og ca. 100 børn. Søndagens gudstjenester, vores mindre fællesskaber og vores frivillige teams er centrale elementer i kirkens liv. Aarhus Bykirke er en del af Evangelisk Luthersk Netværk og knytter til ved Indre Mission. Vi holder til i lejede lokaler i missionshuset Eben Ezer på Frederiksbjerg.

Stillingen er på 22 timer ugentligt (60%) med løn efter aftale. Du kommer til at indgå ligeværdigt i vores stabsteam, som består af to præster og en frivilligkoordinator. Stillingen er fast og dermed ubegrænset. Vi ser gerne at du ønsker at være et aktivt medlem at vores kirke. Der kan forekomme weekend og aftenarbejde, men dit primære arbejde vil foregå indenfor normal kontortid. 

Ansøgning og CV sendes til formand@aarhusbykirke.dk
Ansøgningsfrist d. 20. juni 2021 med ansættelse d. 15. august eller efter aftale. Ansættelsessamtaler forventes afholdt d. 24/6 og evt. med en anden samtalerunde d. 28/6.

Yderligere oplysning fås hos menighedsrådsformand Gitte Wengel: 25962942 eller personaleansvarlig Jens Marthin T. Pedersen: 26253241.