Covid-19 retningslinjer gældende fra 9. dec - 3. jan.

Forside Nyheder
Covid-19 retningslinjer gældende fra 9. dec - 3. jan.
Ditte Clausen

Ditte Clausen

9. december 2020

Nye covid-19 retningslinjer for aarhus bykirke


Forsamlingsforbuddet på højest 10 personer, gælder ikke indendørs i de lokaler, som kirken råder over og vi kan fortsat mødes til gudstjenester i kirken - det glæder vi os over! Dog aflyses alle aktiviteter, som ikke er en del af gudstjenesterne, til og med 3. januar.

Herunder gælder:

Aktiviteter og arrangementer i kirken:
Juniorklub aflyses til og med 3. januar.
Derudover er Sport i Bykirken, Sociale Aftener, filmaftener og fredagens morgengudstjenester fortsat aflyst - ligeledes frem til og med 3. januar.

Klynger og celler
Klyngeaftener, der afholdes i Bykirken, aflyses til og med 3. januar. Klynger og celler, der mødes i private hjem, må fortsat mødes op til 10 personer. Vi opfordrer dog til at man lytter til myndighedernes anbefalinger og skærer ned på de personer, man mødes med og overvejer om man i stedet kan mødes online.

Børnekirke
Børnekirke aflyses den 20. december og 3. januar (søndag den 13. december er der fortsat familiegudstjeneste kl. 9:30)

Børnekirkens årsfest den 13. december aflyses

Krav om mundbind
Der er fortsat krav om at ansatte, frivillige, deltagere og besøgende på 12 år og derover skal have tildækket mund og næse ved brug af mundbind eller visir, når de går ind og ud af kirken, samt når de bevæger sig rundt i kirken. Derudover minder vi om at huske at holde afstand og spritte af.

Særligt ved gudstjenesten
Kravet om mundbind gælder ikke, når man sidder ned eller når man, kortvarigt, rejser sig op ved sin plads i løbet af gudstjenesten, for derefter at sætte sig ned igen på samme plads. Kravet gælder heller ikke præsten og medvirkende på scenen under gudstjenesten, dog skal nadveruddelere skal have mundbind på, når de uddeler nadver.