Menighedscamp 2021 på Gammelbro Camping

Forside Nyheder
Menighedscamp 2021 på Gammelbro Camping
Ditte Clausen

Ditte Clausen

7. maj 2021

Aarhus Bykirkes menighedscamp 2021

Menighedscampen på Hjallerup Bibelcamping er desværre aflyst i år. MEN! Vi har i staben i Aarhus Bykirke besluttet at det ikke skal stoppe os fra at afholde en menighedscamp med vores kirke.

Danmarks bedste campingplads
Derfor afholder vi Aahus Bykirkes Menighedscamp i uge 30. Det bliver på Gammelbro Campingplads – Danmarks største campingplads, der i 2019 også blev kåret som Danmarks bedste campingplads. Den ligger øst for Haderslev, lige ved en dejlig sandstrand, med udsigt til Årø. Campingpladsen har udover et indendørs badeland også minigolf-bane, tennisbane, fodboldbane, indendørs legehal og en kæmpe udendørs legeplads!

En uge i fællesskab med hinanden og Gud
Vi arbejder på både at kunne afholde bibeltimer, børne-og juniormøder, samt aktiviteter for unge og masser af hyggeligt samvær og fællesskab på tværs af alle aldre.

Derudover har vi fået fri entre til den lækre svømmehal på campingpladsen og rabat på de normale campingpriser. Mere info om dette og pladsbooking, samt program for ugen følger - hold øje med begivenheden her eller aarhusbykirke.dk.

Vi er meget begejstrede for denne mulighed for at kunne være sammen som menighed og glæder os allerede til en dejlig uge sammen med jer!