Covid-19 restriktioner for Aarhus Bykirke fra 25. marts

Forside Nyheder
Covid-19 restriktioner for Aarhus Bykirke fra 25. marts
Ditte Clausen

Ditte Clausen

25. marts 2021

NYE covid-19 retningslinjer for aarhus bykirke


Vi er fortsat taknemmelige over at kunne mødes til gudstjenester i kirken! Alle indendørs aktiviteter, som ikke er en del af gudstjenesterne, er fortsat aflyst. Der er dog nogle lempelser af restriktionerne, som gør at der nu kan afholdes aktiviteter udenfor:

Klynger
Har mulighed for at mødes udendørs op til 50 personer. Det er klyngeledernes ansvar at retningslinjerne følges, f.eks. afstandskrav og herunder også retningslinjerne ved forplejning. 

Aktiviteter og arrangementer
Såfremt det er arrangeret af kirken, kan disse ligeledes afholdes med et deltagerantal på max 50 personer. Arrangøren har ansvar for at retningslinjerne følges, eks. afstandskrav og herunder også retningslinjerne ved forplejning. 

Sport i Bykirken og Social aften er igen startet op med udendørs arrangementer - se mere i kalenderen på hjemmesiden.

Krav om mundbind
Der er fortsat krav om at ansatte, frivillige, deltagere og besøgende på 12 år og derover skal have tildækket mund og næse ved brug af mundbind eller visir, når de går ind og ud af kirken, samt når de bevæger sig rundt i kirken. Derudover minder vi om at huske at holde afstand og spritte af.

Særligt ved gudstjenesten
Kravet om mundbind gælder ikke, når man sidder ned eller når man, kortvarigt, rejser sig op ved sin plads i løbet af gudstjenesten, for derefter at sætte sig ned igen på samme plads. Kravet gælder heller ikke præsten og medvirkende på scenen under gudstjenesten, dog skal nadveruddelere skal have mundbind på, når de uddeler nadver.