Sport i Bykirken

Sport i Bykirken er for dig, der har lyst til at lære din menighed bedre at kende gennem sport. Sport i Bykirken har fokus på hyggen og det at være med. Det er ikke her kvaliteten af sporten skal være i top – men derimod det sociale. Vi mødes normalvis (tjek kalenderen) ulige uger i Hasle Skoles hal fra 19:30-21:00. Midtvejs holder vi pause og samles om en andagt. Vi inviterer til et åbent og varmt fællesskab om sport, hvor du ikke skal bekymre dig om, hvilket niveau du er på.

Derudover vil der være forfriskninger til dem, der holder pause fra sporten, eller eventuelle tilskuere, som ønsker at være med i fællesskabet omkring aktiviteten, men ikke ønsker at deltage i sport eller er forhindret i at dyrke sport.

Sport i Bykirken har udstyr til volleyball, beachvolley, indendørs - og udendørs fodbold, ultimate, basketball, spikeball og floorball, som vi på skift vil bruge på forskellige aftner. Har du idéer til andre tiltag eller spørgsmål kan du kontakte Christoffer Sander Andersen på facebook eller mail: sanderchris@hotmail.com

Covid-19 restriktioner:
Pt er forfriskninger og muligheden for at være tilskuer, sat på pause. Ligeledes kan
antallet af deltagere samt tid og sted også variere. Hold dig som altid opdateret under det enkelte arrangement.

Tidspunkt: Normalvis fredage i ulige uger (tjek kalenderen)
Lokation: Hasle Skoles Hal (tjek kalenderen)