AarhusCare - samtaleterapi

Forside Fællesskaber Samtaletilbud
AarhusCare - samtaleterapi

GRATIS SAMTALETILBUD


AarhusCare er et nyt tilbud, hvor personer i Aarhus Kommune, kan få gratis psykologisk rådgivning og samtaleterapi. Normalt er tilbuddet kun for personer over 30 år, men Aarhus Bykirke har fået særlig tilladelse til også at tilbyde samtaleterapi til personer under 30 år. Tilbuddet er drevet af frivillige terapeuter og psykologer, der alle har et ønske om at gøre en forskel for mennesker, som har brug for at tale med én om livets udfordringer, kriser eller andet.

AarhusCare henvender sig særligt til dig, der ikke selv har økonomisk råderum til at betale for et forløb hos en privatpraktiserende terapeut eller psykolog.

I Aarhus Bykirke har vi tre psykologistuderende fra AarhusCare tilknyttet: Asta, Rasmus og Martha. De afholder alle samtaler i loftrummet i kirken.

hvordan får jeg hjælp?

Hvis du ønsker at benytte dig af dette tilbud, kan du udfylde formularen på AarhusCare's hjemmeside - notér Aarhus Bykirke som din kirke.

AarhusCare er et samarbejde mellem Blå Kors Danmark og Kirkernes Sociale Arbejde i Aarhus (KSA), med støtte fra TrygFonden.

Bloggen Div Opslag På Fb (21)
Tidspunkt: Efter aftale
Lokation: Loftsrummet i Aarhus Bykirke
Kontakt:

Aarhus Care: www.aarhus-care.dk