• Kontakt os

Vil du være medlem?

Overvejer du at blive medlem af Aarhus Bykirke, skal du sætte ring om mandag d. 8. april, hvor vi blænder op for næste medlemskursus. Her bliver du klogere på, hvad Aarhus Bykirke er for en størrelse, og hvad medlemskab af kirken indebærer. Samtidig får du mulighed for at lære andre kommende medlemmer og nogle af kirkens ansatte at kende.

Medlemskurset består af dels en præsentations- og samtaledel, hvor deltagerne præsenterer sig selv for hinanden, efterfulgt at en samtale i plenum om tanker og forventninger til det at være en del af Aarhus Bykirke – og dels en informationsdel, hvor repræsentanter fra staben og menighedsrådet fortæller om livet i kirken. Aftenen begynder med fælles aftensmad, og der vil blive serveret kaffe undervejs.

Det er helt gratis at deltage i medlemskurset. Tilmeld dig senest søndag d. 7. april via formularen her.

Hvis du gerne vil være medlem, men er forhindret i at deltage d. 8. april, kan du kontakte menighedskoordinator Filip Bodilsen på filip@aarhusbykirke.dk for at høre nærmere om mulighederne for medlemskab i løbet af foråret.