• Kontakt os

Taler fra Hjallerup Bibelcamping

I uge 31 løb Hjallerup Bibelcamping af stablen i højt solskin og med god stemning på pladsen. Hovedprogrammet var spækket med forkyndelse og undervisning med afsæt i menighedsbrevene i Johannes’ Åbenbaring, det hele under overskriften “Beregner ny rute”.

Alle taler fra hovedscenen i det store telt er nu tilgængelige på Forkynder TV’s YouTube-kanal. Blandt de medvirkende var flere fra Aarhus Bykirke, nemlig vores præster Daniel Lind og Hans-Ole Bækgaard (Olsen) samt Simon Hauge Lindbjerg, der til daglig er lærer på Jakobskolen, Aarhus. Oplev eller genoplev deres og de øvrige taleres bidrag til en indholdsrig og tankevækkende sommeruge på Hjallerup Bibelcamping.

Hermed anbefalet!