• Kontakt os

Tag med kirken på camping

Hvad skal du lave i sommerferien? Er du i tvivl, har vi et godt bud: tag med Aarhus Bykirke på Hjallerup Bibelcamping!

Det foregår helt præcist i uge 30 fra lørdag 22. juli til lørdag 29. juli.

På campingpladsen ligger vi fra Aarhus Bykirke som en del af Menighedscampen. Her deltager vi i fællesskabet i og på tværs af menigheder og foreninger.

Spar penge

Årets tema er “Salt”, som er både en konstatering og en påmindelse fra Gud om, at vi er udtaget til at virke for evangeliet, der hvor vi er sat i hverdagen.

Programmet for ugen byder på seminarer, workshops, aften- og morgenandagter, volleyballturnering og café hver aften.

Hvis du bestiller plads inden 1. maj, kan du spare penge. Under bookingen kan du desuden vælge, hvilket område du gerne vil bo i. Her vælger du naturligvis “Aarhus Bykirke”, såfremt du ønsker at bo ved andre fra menigheden. Book din plads på www.hjallerupbibelcamping.dk.

Vi håber at se dig!