Har du hørt hanen gale?

Forside Ressourcer Bloggen
Har du hørt hanen gale?
Anders Hjorth Vindum

Anders Hjorth Vindum

9. april 2020

Selvom en hane måske symboliserer landlig idyl, lyder det mildest talt forfærdeligt, når den galer. Derfor er jeg også ganske godt tilfreds med at bo i Brabrand, hvor der – selvom her er idyllisk – ikke er nogen hane, der vækker mig om morgenen.

Cand.mag. i retorik. Journalistisk medarbejder i Ordet og Israel siden 2015. 

Født i 1986. Bor i Brabrand med sin kone, Helene.

For apostlen Peter var det heller ikke nogen rar lyd, da han skærtorsdag aften hørte hanen gale. Lyden mindede ham om, at Jesus havde ret i sin forudsigelse: Peter havde fornægtet sin Herre tre gange. Det må have været et forfærdeligt og meget ensomt øjeblik. Et erkendelsens øjeblik, som fik Peter til at »græde bitterligt«.

Jeg tror, vi alle har brug for at høre hanen gale af og til. Måske ikke fordi vi direkte benægter at kende Jesus, som Peter gjorde. Men fordi vi er ulydige på så mange andre måder.

Min oplevelse er, at vi som kristne har en del fokus på bekendelse. I Aarhus Bykirke har vi nogle gange brugt en bøn, hvor vi bekender, »at vi har svigtet«, og at »det er vores egen skyld«. Den bøn kan jeg godt lide. Og bagefter tilsiger præsten os syndernes forladelse.

"Forfærdelsen – og ensomheden som let følger med – driver os hen til Jesus. Hen til den trygge bekendelse hos ham."

Men måske mangler vi som individer fokus på det, som helt naturligt må gå forud for bekendelsen. Nemlig erkendelsen. Hvornår har du sidst haft et erkendelses-øjeblik som det, Peter havde? Hvornår er du sidst blevet forfærdet ved synet af dine egne mangler? Selvom forfærdelse ikke er rart, så tror jeg, at forfærdelsen, når man erkender sin ulydighed mod Gud, er vigtig. For det første fordi det er en erkendelse af sandhed. For det andet fordi forfærdelsen – og ensomheden som let følger med – driver os hen til Jesus. Hen til den trygge bekendelse hos ham.

Har jeg selv hørt hanen gale? Det er godt spørgsmål. Jeg er sikker på, at jeg ville have godt af at lytte bedre efter den skingre lyd i mit liv. For der er helt sikkert noget at gale over. Det sker, at jeg kan tage mig selv i en ret ubehagelig form for misundelse. Når lykken tilsmiler andre mere end mig selv, kan jeg let blive misundelig. Især hvis jeg synes, de andre ikke har fortjent den lykke. Så glemmer jeg let at være glad og taknemmelig over alt det, jeg selv har fået givet – og som jeg sikkert ikke engang har fortjent. Hvor er det egentlig sørgeligt!

Måske skulle jeg lytte efter hanegal, når misundelsen viser sit grimme ansigt. Eller rettere: Når jeg, Anders, viser mit grimme misundelige ansigt.

Hvornår galer hanen i dit liv? Tør du lytte efter?