• Kontakt os

Kirkeindretning i Aarhus Bykirke

I efteråret 2016 blev kirkerummet i Aarhus Bykirke indrettet med en række nye elementer, blandt andet prædikestol, alterbord og horisont af keramikhuse. Det nye kirkeinventar blev præsenteret og indviet første søndag i advent d. 27. november. Indvielsesbønnen kan læses her.

Få mere at vide om baggrunden for og meningen med kirkeindretningen herunder.

Grundene til at bruge kroner og kræfter på indretning af kirkerummet er flere:
– behov for mere praktiske og langtidsholdbare løsninger
– at indtage rummet og gøre det mere til vores eget kirkerum
– at placere visuelle elementer, der kan skabe fokus og visualisere forkyndelsen
– at skabe bedre og smukkere rammer for en gudstjeneste til Guds ære

Vi har ønsket at indrette rummet enkelt og i tråd med rummets stil, linjer, materialer, farver og arkitektur. Alle elementer er bevidst tænkt lette, gennemsigtige og mobile, så rummet ikke bliver tungt eller fyldt at se på, og så det fortsat kan bruges til mange formål.

Materialerne er holdt i sort- og messingfarvet jern, der som et moderne element passer til musikudstyr, gulvet på forhøjningen og messingdetaljerne i rummet. De sorte og grå jordfarver og den gyldne messing symboliserer henholdsvis det forgængelige jordiske og det himmelske og evige. Ellers benytter vi træ, der svarer til fyrretræsgulvet for knælemulighedens vedkommende, eller malet træ, der svarer til væggenes grålige farver for alterbordets vedkommende. Knæfaldene er betrukket med slidstærkt sort kunstlæder og skal opfordre til og give mulighed for en gammel, bibelsk, kirkelig og kropslig handling i gudstjenestens rum.

Vores ønske har været at skabe nogle elementer, der giver rummet karakter og leder tanker og opmærksomhed hen på det, der kendetegner Aarhus Bykirke. Gudstjenesten med bekendelse og overgivelse, tak og tilbedelse, dåb, nadver og ordets forkyndelse om korsets evangelium. Og en mangfoldig bykirke i Aarhus, der ikke er bygget af sten, men af levende mennesker i fællesskaber, hvor liv folder sig ud. Vi ønsker at skabe et rum, hvor jord og himmel, tid og evighed mødes. Det forgængelige og vedvarende. Det skrøbelige og holdbare. Det afrundede og kantede. Døbefonten som det runde symbol på det evige (og de tre ben og tre runde cirkler for at minde om treenigheden) og det firkantede alterbord som symbol på den lineære og afgrænsede tid. Skriftstedet på kanten af af dåbsfadet sætter Jesu ord på ham selv som opstandelsen og livet, der trodser døden (Johannesevangeliet kapitel 11 vers 25). Midt mellem vores og Guds evige verden står alterbordet med messingkors, messingstager, lys, blomster, brød og vin og inviterer os til fest i Guds nærvær og minder os om det evigt gode liv i Guds rige.

Prædikestolen er formet som en skikkelse og et stort kors af en træsort, elmetræ, der et kendt for at være et groft, stærkt og holdbart træ. Korset står som et fremmedelement og passer ikke ind i rummet på samme måde som de andre elementer. Det spiller på ordet om korset, der er en dårskab og ikke passer ind i pæne omgivelser. Det udfordrer os til at tænke anderledes om os selv, om andre og om Gud. Korset er bevidst placeret i tidens ramme (det sorte jernstel) som centrum for forkyndelsen og som beviset på Jesu dybe kærlighed til alle mennesker. Sprækken i korset skal henlede vores tanker på det forhæng i templet, der flængedes langfredag og på grund af Jesu stedfortrædende offer skabte adgang til det allerhelligste rum og menneskers eneste mulighed for fred med Gud.

Bagerst oven på skabene møder der os en skyline af huse inklusiv nogle vartegn fra Aarhus, vi kan kigge på og måske spejle os i. Måske er vi som et lille hus, som et af de store eller et forbillede andre ser op til. Og vi kan blive mindet om, hvem vi skal dele Guds gode gaver og budskab med. Husene er forskellige, både som et billede af tiden og som en horisont for gudstjenesterne i Aarhus Bykirke. Lerhusene er brændt på en ufuldstændig måde, der kaldes raku, og som betyder, at glasuren krakelerer og vil ændre sig over tid. På den måde er husene med til at minde os om, at byen forandrer sig, og at vi som mennesker, skabt af ler, forandrer os med tiden. Regnbuen på modellen af Aros fastholder håbet om Guds frelse fra døden, og rådhustårnets ur fortæller på sin egen måde, at Kristus, solopgangen fra det høje, vil vise os vejen hjem til Gud. Ser man godt efter, danner de sorte træstolper bag messingskiven en diskret korsform som baggrund for den runde sols symbol på opstandelsen.

Julie Damhus har drejet og malet dåbsfadet og kanden.
Dina Pedersen har bygget en Aarhus skyline af rakubrændt ler med messingdetaljer.
Karsten Christensen har formet korsprædikestolen.
Line Hove Rosendahl Baun og Elisabeth Aalbæk har malet bordpladen og polstret og malet knælekasserne.
Michael Flyvholm har tømret knælekasserne og bordpladen.
Morten Bech-Larsen har konstrueret stellet til prædikestolen.
Thomas Vestergaard Horsholt har smedet dåbsstativ, alterbord og knæfald.
Trine Hald har vævet de fire løbere i kirkeårets farver til alterbordet.
Trine Hald, Sara Kastrup Nielsen og Line Hove Rosendahl Baun har sammen med Daniel Lind været med i kirkeindretningsudvalget helt til vejs ende. Vi vil gerne sige tak til alle, der har tænkt og arbejdet med på projektet undervejs.