• Kontakt os

Menighedskoordinator

Filip Odgaard Bodilsen

En menighed som Aarhus Bykirke er altid i bevægelse: Mennesker inddrages og involverer sig, netværk tager form og ændrer form, aktiviteter udvikles og afvikles. Min opgave er at understøtte denne konstante bevægelse i menighedens liv, dels gennem administration og koordinering fra min post som daglig leder af sekretariatet, dels gennem kommunikation på kirkens forskellige platforme og dels gennem arbejde med frivilligheds- og netværkskulturen. Midt i alt dette ønsker jeg at arbejde for en kirke, der med evangeliet som livsnerve bevæger sig ud over sig selv og med åbenhed og gavmildhed møder mennesker, hvor mennesker er. Kirken som Kristi legeme midt i den pulserende virkelighed, det er min vision.

Lidt om mig selv: Jeg er opvokset i Nordjylland, men har siden 2007 haft bopæl i Aarhus. På det private plan er jeg gift med Pia og far til Elina (2015) og Silas (2011). Sammen udforsker vi dagligdagen og nyder dens små og store øjeblikke.

I 2013 afsluttede jeg kandidatuddannelsen i teologi, og jeg har i løbet af min studietid haft min gang på Menighedsfakultetet og Aarhus Universitet med en afstikker til Fuller Theological Seminary i Californien undervejs. Min fagteologiske interesse er relationen mellem kirke og samfund, religion og politik.

Når det gælder personlige fritidsfornøjelser, sætter jeg pris på en god bog, allerhelst international skønlitteratur, og har desuden en bred sportsinteresse. Særligt cykling og football (den amerikanske af slagsen) følger jeg ivrigt.

E-mail: filip@aarhusbykirke.dk
Tlf.: 4077 6010 (træffes mandag-fredag)