Velkommen i kirke!

Forside Nyheder
Velkommen i kirke!
På søndag sker det: Vi holder gudstjeneste i Aarhus Bykirke igen, sådan rigtigt.
Vi kommer til at holde tre gudstjenester (ikke fire, som tidligere annonceret på Facebook). Tidspunkterne er: 9.30, 11.00 og 13.00.
Selvom vi nu kan åbne for fysisk deltagelse, skal vi stadig følge myndighedernes anvisninger. Det betyder blandt andet, at der er et loft på deltagerantallet. For at vi kan håndtere det på en god måde, er det nødvendigt, at man tilmelder sig den gudstjeneste, man gerne vil deltage i. Tilmelding sker via linket her: https://book-gudstjeneste.dk/tilmeld-moeder/?kirke=aarhus-bykirke
Der er 65 åbne pladser ved hver gudstjeneste.
Kirkesalen er indrettet, så man kan sidde med to meters afstand til naboen. Personer fra samme husstand må dog gerne sidde sammen uden afstandshensyn, og derfor vil der i salen være flere sektioner med sammenhængende pladser. Uanset hvad er der garanteret plads til alle tilmeldte :)
I kan læse mere i vejledningen her.
Vi glæder os til at se jer!