• Kontakt os

Kommer mit barn i en kirke om 15 år?

Det er jo det, jeg ønsker mig allermest …. at mine egne børn finder ind i en personlig relation til Gud, og at Han bliver det afgørende fundament i deres liv! Af og til bliver jeg bekymret for, om det kommer til at ske, men jeg håber det så meget! Kender du mon situationen? Du vil desværre ikke kunne finde så mange løsninger i det, jeg nu skriver, men jeg vil gerne opfordre dig til at tænke med ….. Selvom rigtig mange af jer her i kirken har forholdsvis små børn, vil jeg gerne opfordre også jer til at tænke med, for lige pludselig står I selv i nogle af udfordringerne. Tro mig!

Jeg har lige været på et lille kursus om at være børnefamilie med et kristent ståsted midt i et sekulært-pluralistisk samfund. Et hverdagsliv, hvor mange forskellige livssyn og verdensopfattelser eksisterer side om side, og hvor den generelle viden om kristendom ofte er meget lille. Hvilke udfordringer og hvilke muligheder!!

Forankring og dialog
En af overskrifterne på kurset var: Forankring og dialog! Forankret i troen men hele tiden i dialog og samspil med de mennesker, der er en del af vores hverdag. Der bliver i disse år talt meget om, at hjemmet/forældrene måske er under pres som barnets primære dannelsesrum, men jeg er dog fortsat ikke i tvivl om, at hjemmet i hvert de første 8-10 år af barnets liv fortsat er det primære dannelsesrum, og det giver os en unik mulighed for at vise barnet troens virkelighed og forhåbentlig give det en tilknytning til kirken og det kristne fællesskab. Som kristen familie hverken kan eller skal vi lukke “verden” ude, men vi skal derimod være åbne overfor at kunne tale sammen om de situationer, hvor barnet oplever, at det kristne livssyn kolliderer med det, han/hun ellers møder i sin hverdag. Som forældre skal vi turde stå ved, at vi også selv kan opleve noget som svært og selv være i tvivl. Jeg tror, det er vigtigt, at hjemmet som dannelsesrum er åbent i den forstand, at vi ikke altid kommer med de hurtige, færdige svar, men at vi skaber plads og rum til at overveje tingene i fællesskab. I den forbindelse er det vigtigt at huske, at andre livstydninger for de fleste børn fra kristne hjem ikke er noget, man bare kan være enig/uenig i. Det handler derimod om mennesker, som de holder af og forholder sig til: venner og deres familier, voksne i institution, skole og SFO, forbilleder fra sport, musik og medier. Det er det vand, de svømmer i. Håbet må dog være, at vores børn med tiden må vokse ind i en tro og en kristen identitet, som de må kunne gå ud i hverdagen med og dér være i åben dialog. I den forbindelse er det også af afgørende betydning, at vi som forældre må turde stå sammen med barnet i dets kampe og opmuntre dem og give dem nyt mod. Forankring og dialog ….

Spørgsmål til overvejelse
Jeg får lyst til at stille jer nogle spørgsmål til overvejelse. Enten til jeres egen overvejelse eller evt. i fællesskab med din ægtefælle. Spørgsmålene er hentet fra hæftet “Børn i pluralisme. En robust barnetro i en turbulent tidsalder”

  • Hvordan fungerer jeres hjem som et dannelsesrum for barnet/børnene? Hvordan kan Gud og troen præge hverdagens gøremål såvel som de store beslutninger? Hvordan er sammenhængen mellem jeres værdier og jeres prioriteringer?
  • Danner jeres hjem og familie jeres barn/børn i retning af det, som I ønsker og håber for dem? Hvilke prioriteringer vil I have?
  • Hvad føler I jer udfordret til at gøre eller at gøre anderledes for at støtte jeres børn?
  • Hvordan bruger I de digitale og sociale medier i familien? Hvilken plads har de? Hvilke værdier vil I gerne leve ud i forhold til dette felt?
  • Hvordan oplever I, at jeres børn formes og dannes positivt og negativt af de øvrige dannelsesrum, som de indgår i?

Det er det, jeg selv gør, der betyder noget
Jeg får lyst til at fremhæve, at der ligesom i så mange andre situationer også her gælder den gyldne regel, at det ikke er det, vi siger, der betyder mest men det, vi selv gør. Hvis du gerne vil vise dit barn bønnens mulighed, skal dit barn opleve, at du selv beder. Hvis du drømmer om, at dit barn på et tidspunkt får øjnene op for Bibelen, skal dit barn opleve, at du selv læser i Bibelen. Det er på ingen måde en garanti for, at det kommer til at ske, men jeg tror, at det kan være en vigtig forudsætning. Vi må naturligvis heller aldrig glemme, at det at bede for vores børn er af helt afgørende betydning. Det er Gud, der skaber troen i børns og voksnes hjerter!

At skamme sig over troen
Endelig ligger der også noget vigtigt i, at vores børn lærer ikke at skamme sig over troen, men at se det som en værdifuld ressource i livet. Det er dog en helt oplagt fare for, at vores børn – efterhånden som de bliver ældre – kommer til at skamme sig over deres tro og deres værdier. At det kommer til at virke svagt, naivt og fordømmende. Ikke mindst her er det vigtigt at give børnene en fornemmelse af, at vi tager dem alvorligt og at vi er klar til at lytte og nogle gange give gode råd – andre gange at undlade dette. Det er afgørende, at vores børn – ikke blot når de er små – men også senere oplever os som et sted, de har lyst til at gå hen. Hvis de ikke bevarer den følelse, mister vi taleretten ind i deres liv.

Udlån af hæfter
Jeg vil gerne opfordre alle børnefamilier her i kirken til at gøre brug af de hæfter, jeg har indkøbt 6 stk af og har her på kontoret til frit udlån. Overskriften er “Børn i pluralisme. En robust barnetro i en turbulent tidsalder”, og det er fra dette hæfte, at ovennævnte spørgsmål er hentet. Hæftet indeholder 7 små oplæg og spørgsmål til overvejelse til enten egen eller fælles overvejelse. Kan bruges som familie, klynge, celle eller som enkeltperson. Hvis du gerne vil have dit eget hæfte, kan det købes hos Kristent Pædagogisk Institut, chp@kpi.dk, 2840 5314 til 60,- kr./stk.

Temadag den 22. september 2018
Sæt også kryds i kalenderen ved den 22. september, hvor vi har en temadag her i bykirken for alle børnefamilier, hvor overskriften til det ene af de to oplæg netop er “Udfordringer og muligheder ved at være en kristen familie i et sekulært samfund”. Mere info følger

Tak, fordi du læste med på dette indlæg. Jeg vil gerne opfordre dig til at tænke videre over det, jeg her har præsenteret og lad det gerne blive til en snak med din ægtefælle om, hvad I vil lægge vægt på hjemme hos jer.

Berit Rasmussen, netværksmedarbejder i Aarhus Bykirke