• Kontakt os

Hvordan kan menigheden blive familie?

Hvad betyder familie for mig?

For mig betyder familien rigtig meget. Det er der, jeg får ladet op, og det er der, jeg kan være mig selv. Jeg synes, at det er vigtig at have nogle sunde, nære relationer. Jeg elsker, når jeg skal være sammen med min familie. Vi har det sjovt og griner sammen. Vi kan også være alvorlige sammen og dele de svære ting, der sker. Jeg tror, det er vigtigt, at alt ikke kun er fis og ballade, når man er sammen med de nærmeste, men at man også prøver at komme ind under huden på hinanden, tør udfordre hinanden.

Hvorfor familie?

Familien er noget af det vigtigste for mig, og her taler jeg ikke kun om min biologiske familie, som jeg er utrolig glad for, men også min åndelige familie. Jeg har nogle relationer, hvor vi er så meget som en familie, at når vi skal præsentere hinanden for andre, er det i retningen af: “Det her er XX, og det her er én af mine venner – eller nej, det er det ikke, for hun er som familie for mig/os.” Det er simpelthen en dejlig følelse! Det er jo ikke noget, der kommer fra den ene dag til den anden – det tager tid, og det kræver noget af begge parter. Det kræver, at vi tør dele liv og vise de stærke og svage sider af os selv. Det er ikke nemt at lade folk komme tæt på, men jeg vil ikke kunne undvære de relationer med den familie.

Der står i Bibelen, at vi er er mange lemmer, men ét legeme i Kristus. Lemmerne kan ikke undvære hinanden, for ellers fungerer legemet ikke. Som menighed har vi brug for hinanden for at fungere og trives. Derfor betyder det noget, hvordan vi er sammen som fællesskab. “Et legeme består heller ikke kun af én del, men af mange. Siger foden: »Jeg er ikke hånd, altså hører jeg ikke til legemet,« er den dog alligevel en del af legemet, og siger øret: »Jeg er ikke øje, altså hører jeg ikke til legemet,« er det dog ligefuldt en del af legemet. Var hele legemet øje, hvad blev der så af hørelsen? Og var det hele hørelse, hvad blev der så af lugtesansen? Gud har nu engang givet hver enkelt del dens plads på legemet, som han ville det. Hvis det hele kun var én legemsdel, hvad blev der så af legemet? Men nu er der mange lemmer, men ét legeme. Øjet kan ikke sige til hånden: »Jeg har ikke brug for dig,« eller hovedet til fødderne: »Jeg har ikke brug for jer.« Tværtimod, de lemmer på legemet, som synes at være de svageste, netop de er nødvendige, og de lemmer, som vi synes er mindre ære værd, dem giver vi desto større ære, og de lemmer, som vi undser os ved, klæder vi med desto større blufærdighed; de andre lemmer har ikke brug for det. Sådan som Gud har sammenføjet legemet, har han givet det, som mangler ære, desto større ære, for at der ikke skulle opstå splid i legemet, men lemmerne være enige og have omsorg for hinanden. Lider én legemsdel, så lider også alle de andre. Bliver én legemsdel hædret, så glæder også alle de andre sig.” (1 Kor 12,14-26)

Hvordan kan AABK blive familie?

Vi snakker så tit om, at vi skal se hinanden som brødre og søstre, men gør vi også det? Jeg drømmer om, at vi kan blive bedre til at være familie og dele liv, så alle føler, at de er en del af noget større! Jeg tænker tit over, hvordan kan jeg blive bedre til at se Aarhus Bykirke som min familie, og jeg tror, det er noget, der skal italesættes i endnu højere grad. Vi skal være bedre til at omtale hinanden som brødre og søstre og være bedre til at åbne op over for hinanden og reelt dele liv med hinanden. Vi skal ikke være bange for at udfordre hinanden og irettesætte hinanden. Prøv næste gang at øve dig i at tænke: Det er min bror eller søster, jeg er sammen med. Måske gør det noget ved dig. Jeg tror, det handler om, at vi begynder at øve os i at være familie. Ja, vi er en stor menighed, hvor åbenhed kan være en svær ting, men lad os starte i det små, fx i de små fællesskaber i menigheden, eller sammen med dem, vi bor med. Kunne man forestille sig klyngen eller cellen som sin nærmeste familie? Kunne man se gudstjenesten om søndagen som en invitation til en kæmpe familiefest, hvor vi både er sammen om Guds ord og sammen socialt – som familie?

Jeg vil slutte af med de her spørgsmål: Hvordan kan menigheden blive din familie? Vil du være med til at gøre Aarhus Bykirke til en familie?

Sanne Thorup Rasmussen
Sekretariatsmedarbejder