• Kontakt os

Fromhed fører i sidste ende til tomhed

”Den Jesus gør fri, han er virkelig fri…” Sådan lyder det i en børnesang af efterhånden lidt ældre dato. En sang som mange medlemmer i Aarhus Bykirke muligvis har stiftet bekendtskab med i deres opvækst. Men hvorfor opleves troen så ikke altid fri?

Fanget

Måske er du opvokset i en familie eller en by, hvor det at være kristen var forbundet med også at være på en særlig måde. From. Og måske er du ved at kløjes i den fromhed, som du er vokset op med, at troen skal afspejle. Et fromt og helligt liv er med andre ord blevet målet for troen. Muligvis tænker du ikke så meget over det; måske fordi du har droppet alt helligt liv. Uanset hvad, så er det godt at blive mindet om, hvad der er op og ned i det hele.

At komme ud af fængslet

Sandhed står over fromhed. Fromhed bærer intet godt i sig selv. Der er ingenting ved din fromhed, som kan få et andet menneske til at få det bedre. Kun din kærlighed kan blive til glæde for andre. ”Jamen, var Jesus ikke et fromt menneske?”, tænker du måske. Nej, på intet tidspunkt gør Jesus noget for at være eller virke from. Han handler altid i sandhed. Han går op på et bjerg og beder – ikke fordi det er fromt at gøre, men fordi han gerne vil være i sin Fars nærhed. Han rydder tempelpladsen – ikke fordi der mangler mere fromhed på tempelpladsen, men fordi de har misforstået formålet med Guds tempel. Han ridder ind i Jerusalem på et æsel – ikke for at virke særlig from, men fordi han er på vej til Golgata.

Pas på, at I ikke viser jeres retfærdighed for øjnene af mennesker for at blive set af dem, for så får I ingen løn hos jeres fader, som er i himlene. (Matt 6,1)

Find hvile hos Gud

Bliver målet for din tro fromhed, så vil du bekymre dig mere om, hvordan du opfører dig, hvordan du klæder dig og i det hele taget, hvad andre i det kristne fællesskab tænker om dig. Og værst af alt: du vil betragte dine medkristnes dom som Guds dom. Er målet for din tro sandhed, så vil du bekymre dig mindre om, hvad andre tænker om dig. Du vil stadig elske dig selv, selvom du begår fejl, og din motivation for at komme i kirke vil ikke være, at det er ”det rigtige” at gøre, men for at hvile ud hos din Far.

Når I beder, så lad ikke munden løbe, som hedningerne gør, fordi de tror, at de bønhøres for deres mange ord. Dem må I ikke ligne. Jeres fader ved, hvad I trænger til, endnu før I beder ham om det. (Matt 6,7)

Mange hilsner
Olsen