• Kontakt os

O2

Hej Aarhus Bykirke, vi er klyngen O2.

Vi er en gruppe på ca. 10 personer i starten af 20’erne. Vi mødes i private hjem hver tirsdag klokken 18:30, hvor vi starter aftenen med at spise sammen. Det synes vi, giver en god start på aftenen, og det er dejligt at have god tid til at snakke og følge med i hinandens hverdag.

Derefter starter aftenens program. I løbet af hver måned har vi én aften med bibelstudie, én aften, hvor vi får besøg af en taler, og én alternativ aften, hvor vi ofte laver noget socialt eller diakonalt arbejde sammen. Den første tirsdag i måneden mødes vi ikke, da vi i stedet tager til gudstjeneste og spiser frokost sammen i Bykirken den sidste søndag i måneden.

Vi ønsker at klyngen er et fællesskab, hvor man frimodigt kan vandre sammen med Gud. Vi vil være et forpligtende fællesskab, hvor man trygt kan dele op- og nedture. Vi ønsker både at have fokus på tro og liv og prioriterer derfor også sociale aftener eller spontane ideer – og finder det vigtigt og dejligt at bruge tid med hinanden.

Vi hedder O2, fordi vi ønsker at være et åndehul i hverdagen.

Har du spørgsmål, må du endelig kontakte os!

Kontakt
Ida Frølund
24792039
ida-froelund@hotmail.com

Mødested
I private hjem