• Kontakt os

Frivillig tjeneste

Aarhus Bykirke er båret af et stort frivilligt engagement, og det er vigtigt for os, at der er plads til, at alle kan bære med. At have en frivillig tjeneste i kirken er mere end blot at løse praktiske opgaver. Det er også at stå i tjeneste for Gud, at være i relation til andre i menigheden og at blive formet som kristen.

En stor del af det frivillige liv folder sig ud i de forskellige teams, der hjælper til ved gudstjenesten. Men en tjeneste kan også komme til udtryk på mange andre måder, fx i tilknytning til arrangementer, projekter, praktisk hjælp, diakonale tiltag, ledelse af celler og klynger – og meget mere.

Tag kontakt til en ansat eller frivillig – eller skriv til frivillig@aarhusbykirke.dk – hvis du ønsker en tjeneste i kirken. Du kan desuden finde aktuelle frivilligopslag og kontaktoplysninger på teamledere på TjenesteINDEX.