• Kontakt os

En ny sæson med filmaftener

Aarhus Bykirke følger op på efterårets række af filmarrangementer med en ny sæson på fem selvstændige filmaftener. Aftenerne er for dig, der kan lide at se film og samtidig er nysgerrig på spørgsmål om tro og eksistens. Ud over visning af selve filmen vil der hver aften være et kort forudgående oplæg samt en efterfølgende samtale om de temaer og perspektiver, som filmen åbner op for.

Filmaftenerne ligger sidste mandag i hver af månederne januar til maj. Første aften i rækken er mandag d. 28. januar kl. 19.00-21.30, og filmen, vi skal se, er den fransk/belgiske animationsfilm “Drengen med det tikkende hjerte”. Den handler om den tid, har har fået givet som mennesker, og de forskellige måder, vi kan møde hinanden på. Filmens fortælling stiller spørgsmålet, om mennesket er andet og mere end en biologisk maskine, der må overholde naturlove og regler.

Det koster 50 kr. pr. aften at deltage – dog kun 30 kr., hvis du er studerende. Der er snacks og kaffe inkluderet i prisen. Tilmelding kan ske på Facebook eller på daniel@aarhusbykirke.dk.